Fokusgruppe - Økologi på fødevareuddannelserne

Vær med i en meningsfuld samtale om fremtidens fødevareuddannelser. Vi sætter fokus på økologiens rolle i undervisningen og hvordan den former morgendagens fag.

Gå til tilmelding

Arrangementsinfo

Tid

16. april 2026 kl. 11 - 14

Lokation

Skolerne i Oure, Idrætsvej 1 5883 Oure

Arrangør

Økologisk Landsforening

Pris

Gratis

Program

Tag del i en spændende og meningsfuld samtale, hvor du kan påvirke fremtidens fødevareuddannelser. Vi samles på skønne Skolerne i Oure, hvor vi sætter fokus på økologiens rolle i undervisningen på landets fødevareuddannelser

Formålet:
I samarbejde med engagerede fagskoler ønsker vi at indsamle viden om de muligheder, som økologi i undervisningen giver. Din stemme og erfaring er vigtig for at sikre en bred og repræsentativ indsigt.

Program:

11.00 – Velkomst og indsigt i nyeste viden om økologi
Vi byder velkommen med kaffe, økologiske lækkerier og præsentation af projektets muligheder og kommende events

Kl. 11.20 – 12.30 Fokusgruppeinterview
Vi dykker ned i undervisningen af økologi på Erhvervsskolerne for Gastronomi. Hvilke barrierer og muligheder møder elever, faglærere og fagspecialister, når man arbejder med økologiske råvarer.

Kl. 12.30 – Best practice på Skolerne i Oure ved Mads Simon Dreyer
Vi spiser en dejlig frokost, mens Mads fortæller om skolens arbejde med økologi, bæredygtighed og hvordan de arbejder med de unge mennesker i køkkenet.

Mads viser rundt på skolen, hvor der blandt andet er en nyetableret køkkenhave med fokus på økologi og bæredygtighed. Køkkenet har Det Økologiske Spisemærke i Guld. 

Kl. 14.00 vi afslutter dagen 
Mulighed for at se skolen og du får en lækker økologisk goodiebag med hjem, med smagfulde økologiske produkter og råvarer. 

Hvem deltager?
Du bliver en del af en engageret gruppe bestående af faglærere og repræsentanter fra erhvervslivet – alle med passion for fødevarer og bæredygtig undervisning. Du behøver ikke have en særlig forudsætning for at deltage.

 


Tilmelding senest d. 7. april - tilmeldingen er først til mølle. Det er gratis at deltage.
Vi glæder os til at se dig til en dag fyldt med indsigt, dialog og økologisk inspiration.

Tilmelding

Kontaktpersoner

Projektleder og markedskonsulent, Marked

Rita Ramona Høgh

Markedskonsulent og projektleder , Marked

Josephine Kofod

Måske du også kunne være interesseret i...