19. januar 2026

Høringssvar til udkast til vejledning om økologisk arealstøtte j.nr. 25-12-000021

Økologisk Landsforening er opmærksom på, at høringsfristen er overskredet. Økologisk Landsforening vil imidlertid gerne gøre opmærksom på, at den finder ,at kravene til at opnå dispensation til at få Frugt og bærtillæg er blevet skærpet på en uhensigtsmæssig vis. Minimumsplantetallet og afvigelsens størrelse bør ikke i sig selv begrunde et afslag på anmodning om dispensation.

Økologisk Landsforening mener, en dispensation skal afgøres ud fra en samlet vurdering i overensstemmelse med bekendtgørelsen og ordningens formål, hvor formålet er økologisk frugtproduktion.

Økologisk Landsforening mener derfor formuleringen i afsnit 5.2.1 er skærpet sammenholdt med formuleringen i den tidligere vejledning, og anmoder om afsnittet ændres, så det fremgår, at en dispensation afgøres ud fra en samlet vurdering i overensstemmelse med ordningens formål at sikre en økologisk produktion af frugt og bær.

Vil du vide mere?

Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Politik

Sybille Kyed

Andre høringssvar