Wellfare Broilers (Well-B)

2026 - 2030

- A New Approach to Assessing Sustainability of Organic Broiler Production (Well-B)

Om projektet

Økologisk slagtekyllingeproduktion har et stort potentiale for vækst i Danmark, men den står over for nogle udfordringer. Projektet, der omtales Well-B, har til formål at styrke konkurrenceevnen i den økologiske slagtekyllingeproduktion ved at udvikle en metode, der inddrager dyrevelfærd i vurderinger af bæredygtighed. Metoden tager udgangspunkt i økologiske slagtekyllinger, men målet er at den på sigt kan  tilpasses og anvendes på andre dyrearter.

Traditionelle bæredygtighedsvurderinger fokuserer primært på klima og miljø og tager ofte ikke højde for dyrenes velfærd. Dette kan få langsomt voksende økologiske kyllinger til at fremstå mindre bæredygtige end konventionelle, selvom de lever under forhold, der giver bedre mulighed for naturlig adfærd og positive oplevelser.

Projektet kombinerer forskning i både dyrevelfærd og miljøpåvirkning: Først kortlægges værdikædens og forbrugernes prioriterede velfærdsparametre. Dernæst udvikles og testes dyrebaserede indikatorer for både positiv og negativ velfærd. Data fra eksperimenter bruges til at integrere velfærdsindikatorerne i en Life Cycle Assessment (LCA), så miljø- og velfærdsmæssige aspekter kan vurderes samlet.

Projektet vil give et mere retvisende billede af økologisk produktion og styrke dokumentationen af dens unikke merværdier.

Projektleder

Anja Brinch Riber, Aarhus University, Department of Animal and Veterinary Sciences

Kontaktperson hos Økologisk Landsforening:

Mette Villekær

Partnere i projektet:

Aarhus Universitet 

Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Projektperiode

2026 - 2030

Finansiering:

ICROFS

Lignende projekter