Kandidater til fritvalgspladserne

Se kandidaterne til fritvalgspladserne her

Fie Graugaard

Økologien har siden 1986 været - nærmest mit liv. Både som jordbruger, fødevareproducent og som fortaler for de økologiske værdier. Mine fokusområder i ØL: - Det er vigtigt at nye jordbrugere får bedre vilkår. Nye strukturer i ejerformer kan være en del af løsningen. Nye støttemuligheder til nye jordbrugere bør skabes. Jord bør helt generelt ikke være privatejet og bør slet ikke kunne opkøbes af udenlandske fonde. Det er vigtigt at vi sætter fuld turbo på arbejdet med mere afsætning både herhjemme og til eksport. Det er afsætning der trækker omlægningen sammen med nødvendige politiske beslutninger. En del af denne afsætning bør være til skolemaden, som i de kommende år udbredes. Her må der arbejdes for at få vedtaget en minimumsprocent økologi! Desuden vil det være optimalt at få udarbejdet kreative, lærende og sjove materialer om økologi til skolerne.

Læs mere

Finn Tang

Har i snart mange år arbejdet for Økologien/økologisk landsforening gennem mælkeudvalget. Selvom bedriften nu består af stude og planteavl er økologien stadig i højsædet og hver hektar økologiarealet øges med i Danmark er en sejr. Derfor ønsker jeg at fortsætte det vigtige arbejde i repræsentantskabet for økologisk landsforening.

Læs mere

Jonas Astrup

Det grundlæggende spørgsmål: hvad i alverden skal vi have at spise? Og hvorfor det betyder noget, er fælles anliggende. De økologiske kriser besvares bedst med økologiske svar: igennem forvaltningen af den natur vi har til låns, igennem de måltider vi spiser, men i særdeleshed også igennem den eksistentielle erkendelse, at økosystemer og arter er gensidigt afhængige af hinanden, og at den forståelse er en central nøgle til reel omstilling. Mit eget og kollegaers bidrag har i mere end to årtier kredset om at forløse det nordiske køkkens råvarepotentiale, særligt i arbejdet med økologisk korn, mel og bagværk, vores traditioner for at dyrke og spise bælgfrugter, og i en vis udstrækning også forædlingen af dansk frugt. Vi tror som madvirksomhed på vigtigheden af, at vi påtager os et gradvist større værtskab og ansvar i verden, men også at vi i det praktiske madhåndværk løbende skal efterstræbe en endnu tættere vævet dialog og relation med økologer der dygtigt bevirker at noget gror op af jorden. Vi har årtiers akkumuleret erfaring med økologiomlægning i mere end 1.000 offentlige køkkener, formidlet kogekunst til tusindvis af mennesker og skrevet et utal kogebøger, alt sammen noget der igen og igen bestyrker os i troen på: smagens transformerende kraft.

Læs mere

Jørgen Olsen

Min motivation for at stille op til Repræsentantskabet er, at jeg brænder for at få flere til at købe flere økologiske og naturligvis danske fødevarer, men også at landbruget udvikles i en klimavenlig retning, hvor der bliver plads til mere natur, og vi sikrer et rent vandmiljø og pesticidfrit grundvand. Jeg er derfor også aktiv i en lille forening Økoteltet Sønderjylland, der hvert år er med på det sønderjyske dyrskue med en café og informationsstand. Derudover er jeg aktiv i et lokalt Kogræsserlaug samt et fællesskab omkring det lokale vandværks naturgrund, hvor vi arbejder med at udvikle en byhave med træer, blomster og andre naturelementer samt en køkkenhave ud fra permakultur principperne. Lidt om mig selv: Jeg er 66 år og personligt medlem, og jeg bor på en nedlagt landejendom i det sønderjyske. Min professionelle baggrund er mange år i miljø- og forsyningsbranchen med forskellige ledelsesroller (min funktion i dag er seniorkonsulent). Jeg er storforbruger af økologiske fødevarer af alle slags og er i de senere år begyndt at spise flere og flere plantebaserede fødevarer, som en del af min rejse mod en mere

Læs mere

Markus Pallesen Schaumburg-Müller

Økologi har været et omdrejningspunkt i mit liv: både i minopvækst, min uddannelse, og mit arbejde. Jeg er vokset op blandt køer på græs og i det økologiske grøntsagsbed. Derfra har jeg forståelsen for både de økologiske samspil og vigtigheden af at påvirke gennem mærkbare oplevelser. Jeg er faglært landmand fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, og har arbejdet med økologi i fem forskellige lande på en bred vifte af driftsgrene. Jeg arbejder for Danske Landbrugsskoler med at etablere og udvikle grønne træningsmiljøer på skolerne, og klæde fremtidens landbrugere på til at tage ansvarlige beslutninger. Jeg tror på at udvikle og udbrede økologien gennem to hovedspor: Der skal arbejdes politisk med de strukturelle udfordringer, der holder økologien tilbage. Og så skal der påvirkes mennesker gennem indsigt og oplevelser. Fra min tid på Kalø Økologisk Landbrugsskole, Danske Landbrugsskoler, samt diverse foreninger og alumnenetværk for unge inden for landbrug, vil jeg kunne byde særligt ind som talerør for den næste generation af økologer. Jeg tror på økologiens positive budskaber, og vil arbejde for at føre dem ud i verden.

Læs mere

Solvejg Horst Petersen

”En plante, der skal trives og vokse sig stor og stærk, den har brug for sunde rødder, der kan suge næring til sig. En sund medlemsforening der ønsker at stå stærkt, må også drage omsorg for at rødderne er sunde og får næring. I Økologisk Landsforening er rødderne den brede medlemsskare og næringen er et levende demokrati. Jeg vil arbejde for en forening med et levende demokrati, der danner fundament for foreningens arbejde med at bane vej for mere og bedre økologi. En forening der via gennemskuelige og demokratiske processer drager omsorg for at tiltag og beslutninger afspejler værdier og behov hos alle, der kan blive påvirket” Sådan skrev jeg for to år siden, da jeg første gang stillede op til Økologisk Landsforenings repræsentantskab. Jeg blev valgt ind og efterfølgende også udpeget til bestyrelsen, noget jeg ser som en stor tillidserklæring. De to år har været en hæsblæsende og stormfuld periode i foreningens historie, som har ført til at der nu er en klar kurs med skærpet fokus på medlemmerne betydning for en stærk Økologisk Landsforening. Det arbejde ønsker jeg fortsætte, så en stemme på mig, er en stemme på stærke økologiske rødder, der kan sætte livskraftige nye skud, så foreningen kan stå stærkt i stormfuldt vejr.

Læs mere