Det er blevet vanskeligere at etablere sig som ung landbruger – og som økolog er udfordringerne endnu større. I denne samtalesalon sætter vi fokus på, hvordan vi sikrer fremtidens generation af økologiske landbrugere og skaber nye veje ind i erhvervet.
For at åbne samtalen og give forskellige perspektiver på udfordringerne og mulighederne, får vi oplæg fra Rasmus Willig, bestyrelsesmedlem i Coop, Neel Seerup, ejer af Økoskabet og Tina Bengtsen, Erhvervsdirektør i Merkur Andelskasse.
Vi dykker bl.a. ned i:
- Hvordan får vi økologi stærkere ind på landbrugsskolerne?
- Kan nye andelsformer – som fx andelsgårde – skabe bedre muligheder for unge?
- Skal Danmark have en jordfond, der sikrer adgang til jord for kommende økologer?
- Hvilke nye finansieringsmodeller kan understøtte det økologiske generationsskifte?
En samtale om fremtidens andelstanke, nye fællesskaber og om at gøre det både muligt og attraktivt at vælge økologisk landbrug som livsvej.
Læs om de andre samtalesaloner her
Visioner for fremtidens økologi. Hvordan bliver vi endnu mere ambitiøse?
Hvordan tager vi økologien til næste niveau? En samtalesalon om mere ambitiøs, regenerativ og ansvarlig økologi – fra politik til praksis.
Når økologi styrker forretningen – hvorfor og hvordan?
Hvad skal der til for at skabe en stærk og bæredygtig økologisk forretning? En samtalesalon om marked, ledelse og læring fra både succeser og kriser.
Økologien i miljøkampen
Hvordan styrker vi økologiens rolle som miljøløsning? En samtalesalon om synlighed, politik og økologiens effekt på natur og grundvand.