Småskalaproduktion og bedre markedsvilkår for lokale producenter

Økologisk Landsforening mener, at fødevare- og veterinæraftalen, der afløser Fødevareforlig IV og Veterinæraftale III, skal indeholde en ”småskalapakke II", der fortsætter og udvider indsatsen i småskalapakken fra det foregående fødevareforlig. Småskalapakken skal skabe bedre grundlag for arbejdspladser i landdistrikterne og udvikling af specialprodukter, der kan berige det danske udbud til lokale butikker, restauranter mv. og nye bæredygtige og ekstensive husdyrproduktioner. Dette ligger i fuld overensstemmelse med EU's Jord til bord strategi, hvor de anbefaler lokal fødevareproduktion og korte forsyningskæder som et område, der skal fremmes.

Småskalapakken skal have særligt fokus på 1) Regelforenkling, proportionale byrder, tilpasning til typen af virksomhed og 2)Bedre markedsadgang for lokale produkter til foodservicemarkedet.

1) Regelforenkling, proportionale byrder, tilpasning til typen af virksomhed.

Kontrol af småskalavirksomheder

Kontrolsystemet tager i dag udgangspunkt i en landbrugs- og fødevareproduktion, som er dybt specialiseret – så man enten er f.eks. æggeproducent, og sender alle sine æg til et specialiseret ægpakkeri, et professionelt køkken, en detailhandel, eller man er en transportvirksomhed. En småskalavirksomhed kan derfor bestå af flere P-numre, fordi den administrativt opfattes som en kæde af virksomheder. Det giver en stor administrativ arbejdsbyrde for de små producenter, da hver ”virksomhed” har sit egenkontrolprogram, risikoanalyse og (til tider gebyrbelagte) kontrolbesøg.

For nogle virksomheder betyder det, at de f.eks. skal ”handle” æg mellem sine egne ”virksomheder” og dermed udskriver fakturaer og følgesedler til sig selv, for at kunne leve op til krav, der følger af, hvordan store specialiserede virksomheder normalt er indrettet. Men det er meningsløst og til tider udfordrende for en alsidig og typisk lille producent at beskrive og opgøre deres produktion som sammensat af flere enkeltstående virksomheder, når den til dagligt fungerer som én samlet virksomhed. Det giver et stort ekstra lag af bureaukrati, der både er en økonomisk byrde og rummer risiko for at lave fejl. Ofte betyder småfejl to gebyrbelagte kontrolbesøg og en politianmeldelse. For nogle virksomheder har det dog betydet bøder i omegnen af 20.000 kr., som for en småskalaproducent svarer til et par måneders indtjening. Vi hører fra småskalaproducenter, at de mister motivationen, og selvom de knokler for at følge med, så har de ikke råd og må lukke ned.

Der skal ske et opgør med den tilgang, som Fødevarestyrelsen har, når de laver kontrol af småskalavirksomheder. Hvis småskalavirksomheden reelt fremstår som én virksomhed, så skal Fødevarestyrelsen kunne kontrollere småskalavirksomheden som dette på baggrund af et samlet egenkontrolprogram, der dækker alle virksomhedens aktiviteter fremfor at anskue virksomheden som værende sammensat af flere enkeltstående virksomheder, hvortil der skal udarbejdes flere separate egenkontrolprogrammer for hver ”virksomhed”, som underlægges hver sit kontrolbesøg. Målet er at opretholde en høj fødevaresikkerhed samtidig med, at vi undgår en konkurrenceforvridning imellem store og små producenter.

Tilpassede fødevare- og veterinærregler

Der er behov for at afdække, om der er krav i den danske eller internationale veterinær og fødevarelovgivning, der kan ændres mhp. at fremme mulighederne for at få mere økologi og udvikle den danske husdyrproduktion med flere samtidige og overfor hinanden afbalancerede hensyn indenfor klima, natur, lavt antibiotikaforbrug, god dyrevelfærd og produkter af høj værdi. Småskalaproducenter er mange gange i front med at udvikle systemer, hvor husdyrene indgår på en mere integreret måde i et samlet regenerativt dyrkningssystem, men oplever barrierer og udfordringer i de generelle regler, der gør, at det ikke er økonomisk bæredygtigt. Vi ønsker f.eks. at det vurderes, om kravene til salmonellaovervågningsprogram kan differentieres på antallet af æg og afsætningskanal, at det undersøges om der kan findes løsninger, så udgifterne til overvågning for fugleinfluenza i små udegående besætninger reduceres, at gebyret til AM-kontrol, når dyrene slagtes på marken, bliver nedsat, at der gives gode muligheder for at holde høns i fjerkræhytter, der flyttes flere gange om ugen eller dagligt, at krav til øremærkning tager højde for dyrene lever længere tid i de mere ekstensive produktionssystemer mv.

2)Bedre markedsadgang for lokale produkter til foodservicemarkedet

Økologisk Landsforening lægger vægt på, at udbydere af lokale produkter og småskalaproducenter skal have bedre adgang til de offentlige indkøb. I dag udbydes de offentlige indkøb i store, samlede aftaler, hvor f.eks. en kommune eller en region køber en meget stor del af fødevarerne gennem en grossist. I praksis betyder det, at meget få virksomheder reelt har mulighed for at byde på opgaven (i dag er det reelt to virksomheder, der byder på de fleste opgaver), hvilket giver meget begrænset reel konkurrence og mangfoldighed. Samtidig er fokus først og fremmest på pris, hvilket i mange tilfælde betyder, at gode, sunde lokale produkter fortrænges. Særligt i forhold til frugt og grønt, hvilket betyder, at jo mere grønt vi spiser, jo flere importerede fødevarer kommer vi i praksis til at indtage.

Økologisk Landsforening mener, der skal:

1. udarbejdes en udredning af muligheder og barrierer for lokale produkter og småskalaproducenters adgang til de offentlige indkøb, der kan fungere som platform for at udpege tiltag, til reelle ændringer og
2. opstilles mål for hvordan mængden af fødevarer fra lokale producenter kan øges over de kommende år.