Småskalaproduktion og bedre markedsvilkår for lokale producenter

En ny generation af unge mennesker vil gerne ind i fødevareproduktionen og skabe en ny type økonomisk og økologisk bæredygtig landbrug. Denne generation kan sikre en forsyning med danske økologiske produkter til detailhandlen, lokale butikker, restauranter og øvrige professionelle køkkener.

Desværre viser erfaringen, at den nuværende regulering af området udgør en barriere for, at de kommer i gang. Regler og kontrol er formuleret med afsæt i, at dansk landbrug og fødevareerhvervet er domineret af store specialiserede enheder. Resultatet er, at reglerne og kontrollen ikke matcher de nye typer landbrug og derfor giver en uforholdsmæssig stor byrde.

Økologisk Landsforening ser et behov for at anerkende mindre og alsidige bedrifter, der selv står for alle processer fra primærproduktion til salg til slutbruger som en selvstændig gruppe inden for fødevareerhvervet og formulere en selvstændig og målrettet regulering med afsæt i deres karakter.

Der skal samtidig gives plads til en anden måde at holde husdyr på, hvor dyrene indgår som en integreret del af et økologisk regenerativt system. Det skal sikre enkelhed og proportionalitet i reguleringen af småskalaproducenterne, give grundlag for nye bæredygtige systemer og forløse et uudnyttet potentiale til at få flere lokale danske produkter på markedet. Derudover kan det sikre liv, arbejdspladser og sammenhængskræft med attraktive bosætningsforhold og grundlag for turisme i landdistrikterne.  

Der er ligeledes behov for, at det administrative setup omkring tilskudshåndtering tager højde for karakteren af de små alsidige bedrifter, der ikke har samme økonomiske grundlag for at overlade arbejdet omkring tilskudssøgning og øvrigt indberetningsarbejde til konsulenter. De små bedrifter er derfor i større risiko for at begå administrative fejl, som kan koste dem relativt dyrt sammenholdt med deres produktion.

Det er væsentligt, at småskalaproducenter i lighed med de store specialiserede producenter kan få etableringstilskud, og også her er der behov for at tage højde for, at småskalaproducenternes karakter adskiller sig fra de store specialiserede brug.

Regelforenkling, proportionelle byrder, tilpasning til typen af virksomhed

Kontrolsystemet tager i dag udgangspunkt i en landbrugs- og fødevareproduktion, som er dybt specialiseret. F.eks. er man enten æggeproducent og sender alle sine æg til et specialiseret ægpakkeri, et professionelt køkken, en detailhandel eller en transportvirksomhed. En småskalavirksomhed kan derfor bestå af flere P-numre, fordi den administrativt opfattes som en kæde af virksomheder. Det giver en stor administrativ arbejdsbyrde for de små producenter, da hver ”virksomhed” har sit egenkontrolprogram, risikoanalyse og (til tider gebyrbelagte) kontrolbesøg.

For nogle virksomheder betyder det, at de f.eks. skal ”handle” æg mellem sine egne ”virksomheder” og dermed udskrive fakturaer og følgesedler til sig selv for at kunne leve op til krav, der følger af, hvordan store specialiserede virksomheder normalt er indrettet.

Det er meningsløst og til tider udfordrende for en alsidig og typisk lille producent at beskrive og opgøre deres produktion som sammensat af flere enkeltstående virksomheder, når den til dagligt fungerer som én samlet virksomhed. Det giver et stort ekstra lag af bureaukrati, der både er en økonomisk byrde og rummer risiko for at lave fejl. Småfejl kan udløse flere gebyrbelagte kontrolbesøg og en politianmeldelse. Vi hører fra småskalaproducenter, at de mister motivationen, og selvom de knokler for at følge med, så magter de ikke det administrative arbejde og risikoen for at blive stillet overfor bødekrav. Derfor er der risiko for, at de vælger at lukke ned.

Der er derfor behov for et opgør med den tilgang, som Fødevarestyrelsen har, når de laver kontrol af småskalavirksomheder. Hvis småskalavirksomheden reelt fremstår som én virksomhed, skal Fødevarestyrelsen kunne kontrollere småskalavirksomheden på baggrund af et samlet egenkontrolprogram. Det program skal dække alle virksomhedens aktiviteter fremfor at anskue virksomheden som værende sammensat af flere enkeltstående virksomheder, hvortil der skal udarbejdes flere separate egenkontrolprogrammer for hver ”virksomhed”, som underlægges hver sit kontrolbesøg. Målet er at opretholde en høj fødevaresikkerhed samtidig med, at vi undgår en konkurrenceforvridning imellem store og små producenter.