De offentlige køkkener, private kantiner, restauranter og caféer er frontløbere i den grønne, bæredygtige og økologiske omstilling af danskernes måltider. Økologisk Landsforenings Foodservice-team rådgiver alle aktører i foodservice-branchen, så omlægning af indkøb og arbejdsgange foregår smidigt og i et tempo, der tager hensyn til den daglige drift.
Det øgede fokus på klima, natur og madspild har skabt opmærksomhed og interesse for økologi og bæredygtighed. Alene over de seneste syv år er andelen af økologiske fødevarer i foodservice firedoblet, hvilket åbner for helt nye forretningsområder for hele foodservice-branchen.
Hos Økologisk Landsforening møder I eksperter, der kender branchen indefra og har solid erfaring med at skabe den vigtige balance mellem drift og udvikling. Samtidig har teamet et indgående kendskab til de krav og ønsker, som gæster og kunder stiller nu og i fremtiden.
Er I nysgerrige på at komme i gang, eller vil I udvikle jeres eksisterende økologiske og bæredygtige profil?
Økologisk Spisemærke
Det Økologiske Spisemærke er en gratis statskontrolleret mærkningsordning for institutioner, plejehjem, kantiner, skoler, restauranter og caféer med flere.
Mærket gør det synligt for gæster og kunder, at spisestedet gør en indsats for natur, miljø og dyrevelfærd ved at anvende økologiske råvarer, der er fri for sprøjtemidler og uhensigtsmæssige tilsætningsstoffer, samt at råvarerne er produceret ansvarligt og så vidt muligt bæredygtigt.
Toolboks til foodservice
Her finder du relevante publikationer, billeder og filer til tryk samt materialer, der hjælper dig med at arbejde med økologi i køkkenet.
Læs mereUddannelse og undervisning
Økologisk Landsforening er optaget af, at unge fatter interesse for økologi, at de kan komme ind i erhvervet, udvikle produktionen og få succes hermed.
Læs mereØkologi i efterskolekøkkenet
I kan lære eleverne alt mellem jord og bord, når det er fedt at være med i køkkenet. Derfor har I en særlig mulighed for at gå forrest i den grønne omstilling.
Læs mere