22. august 2025

Høringssvar til Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL establishing the conditions for the implementation of the Union support to the Common Agriculture Policy for the period from 2028 to 2034

Økologisk Landsforening har gennemgået det fremsendte materiale. Økologisk Landsforening noterer sig, at der i det fremlagte lægges stor vægt på behovet for direkte indkomststøtte. Det bliver understreget, at bestemmelserne om landbrugsstøtten, som de er udtrykt i Romtraktaten er lige så vigtige nu, som de var første gang, de blev formuleret. Økologisk Landsforening er uenig i dette. Forholdene i dag er væsentligt forandret sammenholdt med den gang. Målet for landbrugsstøtten kan ikke sig selv være effektivisering, mekanisering, gode indkomstforhold og sikre billige fødevarer. Tiden er inde til at lade markedet regulere priser og indkomster, og bruge landbrugsstøtten til at fremme en grøn omstilling, ved at lade de negative eksternaliteter dvs. aftrykket på naturresourcer og det omgivende miljø samt dyrevelfærden komme til udtryk i produktionsomkostningerne, så markedspriserne bliver reelle. Jo større negative eksternaliteter jo mindre betaling, skal der være fra landbrugsstøtten og dermed jo dyrere skal det være at producere det pågældende produkt. Det vil danne grundlag for en markedsdrevet grøn omstilling baseret på markedsøkonomi. EU- kommissionen motiverer forslaget med, at gennemsnitsindkomsten i landbruget er 60% lavere end i resten af samfundet i EU. De tager dog ikke højde for, at landbruget er kendetegnet ved at have en stor andel ufaglærte, at der hentes arbejdskraft fra lande uden for EU, som arbejder til en meget lav løn, og der er et stort antal sæsonarbejdere, hvilket også betyder, de kun trækker løn et mindre antal måneder om året.

Økologisk Landsforening mener, der er behov for at indføre en fælles forståelse, for hvad udtrykket ”fælles goder” dækker over inden for landbrugspolitikken. Økologisk Landsforening mener at følgende er en dækkende definition, som burde skrives ind i betragtningerne: ”Fælles goder i rammerne af den fælles landbrugspolitik er eksternaliteter, der ikke har en markedspris, og som ikke kan privatiseres, da effekten har indflydelse på alle. F.eks. klima, vandmiljø, drikkevandskvalitet, luftkvalitet, natur og biodiversitet, dyrevelfærd, der fører til et gns. lavere forbrug af medicin og dermed forebygger forekomst af antibiotikaresistens, samt ekstensivering af husdyrproduktionen, der giver mindre risiko for udbrud af zoonoser, der kan true den humane sundhed og som følge af et mindre antal landbrugsdyr”.

Økologisk Landsforening mener, at følgende skal tegne den fælles landbrugspolitik post 2027.

• En fuld afvikling af basisindkomststøtten over de kommende to støtteperioder (dvs. 14 år med start fra 2028), hvor basisindkomststøtten erstattes med grønne betalinger fra bioordninger.
• Betaling for at levere på fælles goder dvs. klima, natur, biodiversitet, drikkevand, vandmiljø og dyrevelfærd, og at der er økonomi for landmanden i at prioritere disse.
• De grønne betalinger fra bioordningerne skal udbetales på grundlag af resultatopgørelser med validerede opgørelsesmetoder sådan, at effekten kan opgøres på bedriftsniveau, medlemslandniveau og EU-niveau.
• En målretning af konditionalitetskravene, så de afspejler medlemslandenes forpligtelser til at opfylde krav til klimareduktioner, Vandrammedirektivet, Naturgenopretningsforordningen, Nitratdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Habitatdirektivet og regler til beskyttelse af dyrevelfærd. De målrettede konditionalitetskrav fungerer som tærskelværdier for at kunne søge bioordninger, når basisindkomststøtten er afviklet.
• Mulighed for højere støttesatser til små landbrug for at sikre deres fortsatte eksistens og grundlaget for levende landdistrikter
• Uudnyttede støttemidler skal kunne flyttes til efterfølgende budgetår
• Investering i omstillingen mod mere bæredygtige fødevare- og biomasseværdikæder gennem investeringer i forarbejdningskapacitet og specialiseret udstyr, samarbejder mellem landbrug, forarbejdning og afsætning, innovation og afprøvning af nye afgrøder og produkter, vidensopbygning og rådgivning og etablering af en europæisk plantefond
• Et opgør med den nuværende koblede støtte til husdyr og husdyrprodukter
• Etablering af en ordning til finansiering af udfasning af hold af dyr i bur og burlignende staldsystemer og implementering af moderniserede krav til dyrevelfærd i staldene og i transport af dyr

Økologisk Landsforening har ikke forholdt sig til implikationerne af at samle landbrugsbudgettet under den europæiske fond for økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug, fiskeri, velstand og sikkerhed. Økologisk Landsforening lægger dog vægt på, at forudsætningerne for landbrugsstøtten fortsat forhandles med deltagelse af resortministerier, der repræsenterer hhv. landbruget og miljøet.

Økologisk Landsforening mener, at den direkte indkomststøtte skal afvikles over de kommende to CAP perioder. Forslaget om degressive støtte og Capping er muligvis et tiltag fra EU- kommissionen til at gå i samme retning. Det er dog problematisk, at der ikke er indsat krav til et minimumsbudget til de tiltag, der søges fremmet i rammerne af artikel 4 og 10.

Økologisk Landsforening mener, at der mindst skal disponeres 30% af budgettet til artikel 4 og 10 tiltag, når den nye CAP træder i kraft, og denne andel gradvis skal forøges til mindst 50%, inden for en første CAP-periode. Udbetalingen bør så vidt muligt ske på grundlag af resultater, der er dokumenteret med validerede opgørelsesmetoder, som det også anbefales af den strategiske dialoggruppe om fremtiden for EUs landbrug.

Med hensyn til den degressive støtte og Capping/ støtteloft, så er det reelt ikke nødvendigt, hvis der stilles krav om et minimum budget til betalinger til indsatser til fælles goder jf. definitionen fra Økologisk Landsforening, og som rummer tiltag, som de er oplistet i artikel 4 og 10. Degressiv støtte og støttelofter er forbundet med bureaukrati og kan risikere at motivere til opdeling af bedrifter i flere selskaber for at støttemaksimere. Der kan også opstå konkurrenceforvridning mellem landene, fordi strukturen i dag er meget forskellig, hvor DK f.eks. er kendetegnet ved store landbrug, mens andre lande har en meget større andel små landbrug, og derfor ikke vil blive ramt i samme omfang. Afvikling af indkomsten ved gradvis at flytte betalinger over på grønne betalinger over to CAP- periode vil derfor være mere hensigtsmæssig. Det bemærkes, at der er forslag om et selvstændigt støtteloft på små landbrug, men hvad der er et lille landbrug er ikke defineret. Hvis EU-kommissionen vil fremme forholdene for små landbrug, er det uhensigtsmæssigt at have et lavere støtteloft på disse. Fremfor differentieret støttelofter bør betalingen følge eksternaliteter. Jo større bidrag til fælles goder jo højere betaling.

Økologisk Landsforening bakker op om, at medlemslandene gives frihed til at formulere kravene under artikel 3 benævnt punkt 4. Det er væsentligt, at disse krav målrettes byrdeforpligtelserne i EU landene i forhold til national og EU lovgivning, og de afspejler nationale, regionale og lokale forhold. Det kan øge effekten af kravene. Dette under forudsætning af, at der i godkendelsen af medlemslandenes valg redegøres for deres bidrag.

Økologisk Landsforening efterlyser, at der sikres en sammenhæng til bestemmelserne i EUs naturgenopretningsforordnings artikel 11 om genopretning af landbrugets økosystemer og fremme af biodiversitet med hensyn til landskabstræk og elementer. Det er meget væsentligt, at kravet i artikel 4, 3(a) ikke kun handler om at beskytte eksisterende landskabselementer, men at det også handler om at sikre en minimumforekomst på alle landbrug, som det også er indeholdt i det tidligere GLM 8 krav. Et robust dyrkningssystem, der skal kunne klare sig uden pesticider, har behov for at sikre levesteder og fødegrundlag til de insekter og vilde dyr, der kan sameksistere med landbrugsdrift. Den dramatiske tilbagegang i agerlandsfuglebestandene kan direkte tilskrives, at den grønne infrastruktur er fjernet fra dyrkningsfladerne ved sammenlægning af marker. Dette tab kan ikke kompenseres gennem udtagning af arealer til større sammenhængende flader. Hvis landbruget skal have gavn af nyttedyrene i det dyrkede land, for at forebygge skadedyr og sikre god bestøvning, skal der aldrig være mere ed 30 – 50 meters afstand til en udyrket kant.

Økologisk Landsforening mener, det er forkert, at der i artikel 4 kun peges på indgreb overfor husdyrproduktionen, hvis der er problemer med kvælstofforurening i vandmiljøet. Det er et lige så stort problem for vandmiljøet, om der bruges meget kunstgødning, eller om der er mange dyr, så det bør handle om, at der skal gribes ind over for kvælstofbelastningen uanset kilden.

Økologisk Landsforening mener principielt koblet indkomststøtte skal afvikles. Såfremt den opretholdes, som der er forslag om i artikel 11, så bør der stilles krav om, at bedrifterne overholder skærpede dyrevelfærdsmæssige krav i lighed med de krav, der stilles i økologiforordningen. Dyrevelfærd bør indsættes i det første afsnit, som grundlag for behov for koblet støtte ud over socioøkonomiske og miljømæssige grunde. Sikring af god dyrevelfærd hvor dyrene har god plads og kan komme ud er vigtige for at reducere forbruget af antibiotika hvilket dæmmer op for antibiotikaresistens og det reducerer risiko for zoonoser som følge af et stort intensivt husdyrhold på meget lidt plads.

Kommissionen forbeholder adgangen til koblet støtte til udvalgte husdyrtyper. Økologisk Landsforening mener, at grise og fjerkræ også bør kunne modtage den støtte. Særligt den økologiske slagtekyllingeproduktion er udfordret af, at det er meget dyrere at producere økologiske kyllinger end de konventionelle kyllinger. Men også den økologiske griseproduktion er udfordret på markedet, som følge af de meromkostninger, der følger med at ville give dyrene bedre forhold. Så længe EUs husdyrregler tillader, at der bruges husdyr med turbovækst og dyrene holdes i lukkede stalde på begrænset plads, vil der være behov for støtte til en husdyrproduktion, der følger de økologiske regler ikke mindst en særlig støtte til fjerkræ og til grise.

Økologisk Landsforening lægger vægt på, at dyrevelfærd også skrives ind i artikel 11 pkt. 4 ud over miljø, som der lige nu er nævnt.

Vil du vide mere?