Økologi er et vigtigt klimavirkemiddel
Økologi er udvalgt som et af flere vigtige virkemidler for klima i den grønne omstilling af landbruget.
Læs hele klima whitepaper herØkologien præsterer på mange parametre
Økologisk produktion præsterer godt på en lang række parametre som klima, biodiversitet og beskyttelse af grundvand.
Økologi er udvalgt som et af flere vigtige virkemidler for klima i den grønne omstilling af landbruget.
Landbrugets klimaaftale fra oktober 2021 indeholder et mål om at fordoble det økologiske areal i Danmark inden 2030, og EU-kommissionen har vedtaget et mål om, at 25 pct. af EU’s landbrugsareal skal være økologisk til 2030.
De mål når vi kun, hvis alle arbejder sammen. Forbrugerne kan drive fordoblingen gennem deres valg af fødevarer, men det kræver samtidig, at det politiske niveau, landbrugserhvervet, virksomhederne og detailhandlen træffer beslutninger om at gøre økologien tilgængelig, attraktiv og sikrer retvisende priser.
Baggrunden for at økologi er valgt som klimavirkemiddel, skal findes i flere videnskabelige undersøgelser. I 2019 udkom en livscyklusanalyse for økologisk mælkeproduktion i Vesteuropa – herunder Danmark, som ligger til grund for den figur, du finder på næste side. I 2022 bad Landbrugsstyrelsen Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at undersøge klimaeffekterne ved produktion af en række fødevarer. Videnssyntesen er gengivet på side 5. Og sidst men ikke mindst har 77 internationale livscyklusanalyser vist, at økologisk afgrødedyrkning er mindre miljøbelastende end ikke-økologisk dyrkning.
Samlet set slår undersøgelserne fast, at økologisk og konventionelt landbrug har samme udledning af CO2e. I hvert fald hvis man måler belastninger pr. kg. produkt. Hvis resultaterne opgøres pr. hektar (arealenhed) præsterer økologisk produktion bedre end konventionelt på alle parametre. Ser man på den samlede miljøbelastning, har økologi en klar fordel fx på ressourceforbrug, biodiversitet, drikkevand, havmiljø og dyrevelfærd.
Figuren stammer fra undersøgelsen af klimaaftrykket ved produktion af ikke-økologisk og økologisk mælk.
Miljøpåvirkninger i ikkeøkologisk og økologisk mælkeproduktion
1. Økologi påvirker klimaet mindre.
Udledningen af CO2e pr. kg mælk er en smule lavere i økologisk mælkeproduktion end i den konventionelle. I forskernes beregning er medtaget kulstoflagring. Det giver økologien en fordel, fordi der er en høj andel af græs i sædskiftet, på de økologiske landbrug.
2. Økologi udleder færre næringsstoffer til havet.
Der er et mindre tab af kvælstof til vandmiljøet fra økologi. Det er en fordel, da kvælstoffet øger forekomsten af alger og forårsager iltsvind i havene. Det skyldes, at der er færre dyr i det økologiske landbrug, og man ikke anvender lige så meget gødning som på de konventionelle marker.
3. Økologi udleder færre næringsstoffer til naturen på land omkring markerne.
Økologi bruger mindre gødning, og de økologiske dyr kommer under åben himmel. Det betyder lavere ammoniakfordampning og dermed en mindre påvirkning af naturen omkring de dyrkede marker.
4. Økologi er mindre skadelig for organismer i jorden.
Forsuringen er lavere ved økologisk produktion, fordi økologisk landbrug bruger mindre gødning og slet ingen kunstgødning. Forsuring kan skade planter og organismer i jorden og giver et større behov for at tilføre kalk.
5. Økologi er bedre for vandløb, åer og søer.
Økologi bruger ikke sprøjtegifte og udgør derfor ikke den samme risiko for vandkvaliteten og det naturlige liv i forskellige vandmiljøer.
6. Økologi er bedre for biodiversiteten.
Den skadelig påvirkning af biodiversitet på agerlandet er mindre ved økologisk produktion.
7. Økologi bruger færre af jordens ressourcer.
Undersøgelsen lægger vægt på, at økologisk produktion har en lavere import af dyrefoder og ingen brug af fossil energi til fremstilling og transport af kunstgødning.
8. Økologi har et lavere udbytte.
Det kræver et større areal at producere økologisk mælk, fordi køerne skal på græs, og udbyttet fra markerne er lavere i økologi, fordi man bruger mindre gødning. Men det er samtidig med til at give en mindre klimabelastning, idet der er færre dyr i økologisk produktion, og en lavere udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.