Fjerkræ

I den økologiske produktion af æg lever hønerne i stalde med dagslys og strøelse.

Syv brune fritgående økologiske høns står på en halmballe

Hønerne har adgang til udearealer året rundt, så de også kan søge føde i jorden. Dyrene opholder sig i to slags stalde. En opdrætsstald, som har systemer, der kan hæves og justeres i takt med, at kyllingerne vokser. Når kyllingerne er ca. 16 uger og nærmer sig kønsmodenhed, kaldes de hønniker og bliver til høner, når de starter med at lægge æg. Nu flyttes hønerne til æglæggerstalden, som er indrettet til, at landmanden kan indsamle æg under rederne.

Udover æglæggende høner består den danske økologiske produktion også af slagtekyllinger. Det er fjerkræ, som udelukkende anvendes til at producere kød til salg i dagligvarehandlen eller som sendes ud til eksportmarkederne.

Også slagtekyllinger lever i stalde med strøelse og dagslys, samt med adgang til udearealer. En økologisk kylling vokser langsommere end den konventionelle kylling og må ikke slagtes, før den er 56 dage gammel. Er det en langsomt voksende race, må den først slagtes efter 81 dage. Konventionelle kyllinger slagtes typisk, når de er ml. 36 og 39 uger.

Økologiske dilemmaer

Undersøgelser viser, at hovedparten af æglæggende høner har brystbensfrakturer. Det gælder også de økologiske. Det er primært lægningen af store æg, der giver disse skader og er primært et resultat af avl efter højt ydende racer, der lægger æg, som forbrugerne efterspørger. De økologiske producenter arbejder på at ændre vilkårene for hønerne bl.a. ved at efterspørge andre racer og gøre forbrugerne opmærksomme på problematikken.
Når man producerer daggamle kyllinger til ægproduktion, er hanekyllingerne i overskud og aflives eller anvendes som foder hos zoologiske haver og dyrehandlere. De kan ikke slagtes, da de ægproducerende racer ikke er særligt kødfulde. I følge Dyreetisk Råd er aflivning ikke dårlig dyrevelfærd, men det er spild af liv og ikke i overensstemmelse med en økologisk tankegang. Løsningen kan være at lave kombinationsracer, der lægger en god mængde æg og samtidig giver kvalitetskød. Der foregår i dag ikke noget selvstændigt avlsarbejde i Danmark for kombinationsracer. Fjerkræavl er samlet på meget få hænder i udlandet, og de danske, økologiske producenter er i stort omfang efterladt med de typer/racer, som udvikles til konventionel husdyrproduktion. Man har desuden forsøgt sig med at kønssortere sæd, hvilket har vist sig at være vanskeligt.

Læs mere om æglæggende høner.

Læs mere om slagtekyllinger.