Økologi og gødning

I stedet bruger den økologiske landmand organisk gødning fra enten husdyr (fx gylle) eller planter (fx grøngødning). Derudover kan den økologiske landmand bruge de såkaldte kvælstoffikserende afgrøder fx forskellige kløvertyper eller bælgplanter.

De øger jordens kvælstofindhold ved at binde kvælstof fra luften. Det sker ved hjælp af særlige bakterier, der lever i symbiose med planterne, og som findes i bakterieknolde på bælgplanternes rødder. Bakterierne binder kvælstoffet, som herefter optages af planterne, som til gengæld forsyner bakterierne med kulhydrater.

De fleste økologer bruger også efterafgrøder. Det er særlige afgrøder, som plantes efter høst og står vinteren over for derefter at blive pløjet ned som næring til den jord, hvor der skal sås nyt korn. Efterafgrøder bidrager til en sundere jord, samler næringsstoffer, så de ikke udvaskes til vandmiljøet og holder liv i jordens mikroorganismer.

Økologer må bruge konventionel husdyrgødning, men der er et ønske i branchen om at udfase denne og sikre gødning til afgrøderne gennem recirkulerede restprodukter og andre alternativer. Der er også mulighed for at gøde med tilladte restprodukter. Det kan fx være sorteret organisk husholdningsaffald fra byerne, som har været igennem et biogasanlæg. I biogasanlægget fordøjer de naturligt forekomne mikroorganismer affaldet, og den afgassede biomasse kan bruges som gødning på marker. På den måde kan næringsstoffer blive recirkuleret fra by til land i et kredsløb og tilmed bidrage til vedvarende energiproduktion i form af biogas.