Økologien i rewildering og naturplejegræsning
Økologireglerne kræver, at reglerne i Dyrevelfærdsloven er overholdt, så dyr skal tilses og passes dagligt samt have adgang til ly, læ og tørt leje.
Når den grønne trepartsaftale bliver rullet ud, vil der komme mange nye arealer, der skal lægges ud til græsset natur. Det er oplagt, at arealerne bliver græsset med økologiske dyr. Alle økologiske kreaturer skal i forvejen på græs i sommerhalvåret, og drøvtyggernes værdi i vores økosystem er netop blandt andet, at de kan omsætte tungt fordøjeligt plantemateriale og fremme en lysåben natur med høj biodiversitet.
Den økologiske dyreholder kan dog kun gå med i naturplejeopgave - herunder de der er baseret på helårsudegående dyr - hvor der kan drages omsorg for dyrene, så dyrene ikke sulter.
Økologireglerne kræver, at reglerne i Dyrevelfærdsloven er overholdt, og dyrene skal derfor tilses og passes dagligt samt have adgang til ly, læ og tørt leje. Dyrene skal være ved godt huld, og de skal gives supplerende foder, så det gode huld opretholdes.
Ifølge et svar fra Det Veterinære Sundhedsråd til Fødevarestyrelsen i 2018 kan tilførsel af supplerende foder lejlighedsvis - altså i kortere perioder – undlades i de tilfælde, hvor det under de daglige tilsyn konstateres, at alle dyrene er ved godt huld, og deres fysiologiske behov i øvrigt er tilgodeset ved, at der er let tilgængeligt og rigeligt med føde på arealerne, således de ikke har behov for supplerende foder.
Kommer et eller flere dyr under godt huld skal der reageres. Dyret/dyrene tages på stald, hvor der skal tages stilling til, om de skal behandles og/eller fodres op.
Læs også
Økologisk dyrevelfærd
Et vigtigt mål for økologisk husdyrhold er at give dyrene vilkår, der passer til deres adfærdsmæssige behov.
Økologi og biodiversitet
Formålet med økologisk landbrug er at producere fødevarer med minimal belastning af miljø, klima og natur.