Har du både en specialiseret erfaring med annoncering på sociale medier og en generel kommunikationsfaglighed, som gør dig i stand til at vejlede kunder i det rette medie-mix? Befinder du dig godt i en hverdag, hvor der er mange forskellige opgavestillere, opgavetyper, målgrupper og medier at jonglere med? Forstår du at binde bro mellem strategi og pen, og nyder at veksle mellem den rådgivende rolle og den udførende, så er du måske vores nye kollega.
Som SoMe manager og kommunikationskonsulent kommer du til at spille en central rolle i at sikre, at flere får øjnene op for økologiens og Økologisk Landsforenings fordele. Gennem vores kommunikation får vi flere forbrugere til at vælge økologiske varer, økologiske virksomheder til at øge udbud af og efterspørgsel på økologiske varer, restauranter og kantiner til at servere mere økologi og landbrugere til at udvikle deres økologiske metoder. Og så bekræfter vi både eksisterende og potentielle medlemmers i, at deres støtte gør en kæmpe forskel for en mere bæredygtig fremtid.
Du kommer til at løse en bred vifte af opgaver på tværs af målgrupper og kanaler, som spænder fra klassiske markedsføringskampagner, rekrutteringskampagner til landbrugsfaglig formidling. Du vejleder kolleger og eksterne kunder, koordinerer indsatser på tværs af medier, skriver copies og aftaler visuals med grafikere, publicerer og annoncerer indhold – og koordinerer større kampagner direkte med mediebureau. Derudover bygger du relevante landing pages på web og opdaterer dele af hjemmesiden jævnligt.
Vi har kanaler på Facebook, Instagram, LinkedIn, X og kører også forsøg på TikTok. Størst er vores subbrand/øko-community I LOVE ØKO på Facebook og Instagram med tilsammen knap 100.000 følgere. Du vil fungere som vores ekspert i forhold til foreningens brug af sociale medier arbejde tæt sammen med en kollega, som bl.a. beskæftiger sig med web og inbound, men også med digital markedsføring på tværs af medier.
Vi forventer, at du:
- Har min. tre års relevant erhvervserfaring og en relevant videregående uddannelsesmæssig baggrund, gerne indenfor kommunikation
- Har konkret erfaring med professionel brug af sociale medier, herunder annoncering og kontakt til mediebureauer
- Skriver fejlfrit, fængende og flydende, og er grundig i dit arbejde med formulering af opslag og kampagner
- Har veludviklede kommunikationsstrategiske evner – og kan vejlede andre i medievalg, tone, budskaber m.v.
- Arbejder selvstændigt og evner at bevare overblik og arbejdsglæde i en hverdag med mange bolde i luften
- Har erfaring med at aflæse og bruge besøgsstatistik på sociale medier og i Google Analytics – både i udførelse og afrapportering
Det er er en fordel, hvis du:
- Har erfaring med community management, herunder risikovurdering og Q&A’s i den forbindelse
- Har erfaring med at producere visuelt content til SoMe
- Har erfaring med at opdatere hjemmesider i backend, gerne i Umbraco
Dine hovedarbejdsområder, vil være:
- Strategisk sparring på foreningens kommunikation, særligt brug af sociale medier og websites
- Udvikling af content- og kampagneplaner
- Udvikling af content til foreningens sociale medier og websites
- Opdatering af foreningens sociale medier, herunder annoncering af kampagner
- Udarbejdelse af afrapporteringsrapporter med data fra Meta og LinkedIn på kampagner
Ansættelsesvilkår:
Der er tale om et barselsvikariat fra d. 1. september 2025 til og med d. 30. juni 2026, evt. med mulighed for forlængelse. Ansættelsen følger de normale ansættelsesvilkår, som gælder for foreningens øvrige funktionæransatte medarbejdere.
Arbejdssted:
Økologiens Hus, Agro Food Park 26, DK-8200 Aarhus N.
Tiltrædelse:
Stillingen ønskes besat 1. september 2025.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning og CV senest den 12. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 26. Søg stillingen her.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Line Hedeboe på tlf. 2072 2366 eller SoMe Manager Iben Anett Kjerside på tlf. 4190 2010
Om Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening er et fællesskab for visionære økologiske landbrugere, virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere, som vil spise og lave mad på en bedre måde, end vi gør i dag. Økologisk Landsforenings vision er en verden, der tænker og handler økologisk. Med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse baner Økologisk Landsforening vej for mere og bedre økologi – til glæde for mennesker, dyr og vores jord, og igennem årene har vi skabt væsentlige resultater politisk, i landbruget og på dagligvaremarkedet.
Økologisk Landsforening består af en bestyrelse, et repræsentantskab, aktuelt 10 fagudvalg, ca. 2.500 medlemmer som repræsenterer hele værdikæden og et sekretariat med ca. 35 medarbejdere. Vi har en ny strategi, som blev vedtaget i januar 2024.