Anbefalinger til EU's landbrugsstøtte – den juridiske ramme og principperne

Økologisk Landsforening har sammen med otte andre grønne organisationer lavet et udspil til, hvordan EU's landbrugsstøtte bør indrettes efter 2027.

Nærbillede af en hvid sommerfugl iblandt en masse vilde planter og blomster til Økologisk Høstmarked.

Økologisk Landsforening har sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection, Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening formuleret fælles anbefalinger til den juridiske ramme og principperne for EUs landbrugsstøtte efter 2027.

Læs pdf med anbefalinger

Read english version: Input for legal framework and principles for CAP 2028

EU's landbrugsstøtte har en afgørende betydning for, hvordan vores landbrug er indrettet, og en grøn omstilling i landbruget forudsætter derfor en omlægning af landbrugsstøttesystemet.

Vores fælles forslag indeholder, at den direkte indkomststøtte skal afvikles over de kommende to landbrugsstøtteperioder og erstattes af betaling for fælles goder.

De fælles goder dækker over klima, vandmiljø, drikkevandskvalitet, luftkvalitet, natur- og biodiversitet og dyrevelfærd. Betalingen skal udbetales på grundlag af resultatopgørelser med validerede opgørelsesmetoder. Muligheden for at målrette støtte til ordninger, der fremmer permanent ekstensivering af landbrugsjord med fokus på natur og biodiversitet skal fortsat sikres. 

Dyrevelfærd skal desuden skrives ind som sin egen målsætning for landbrugsstøtten.

Vores anbefalinger indeholder også, at medlemslandene kan vedtage en multiplikationsfaktor, som anvendes på støttebetaling til små landbrug, så de tilgodeses med en højere støttesats.

Alternative fødevareværdikæder, herunder plantebaserede produkter, skal tilgodeses med samme styrke og forudsigelighed i støtte og politik, som har dannet grundlag for udviklingen af den stærke og dominerende animalske produktion i EU.

Organisationerne er enige om, at hvis det opretholdes at have en koblet støtte til husdyr eller husdyrprodukter, eller støtte til reklamer for kød, æg og mejeriprodukter, skal der stilles krav om god dyrevelfærdspraksis.

Ændringerne i landbrugsstøtten kan fremme:

  • En bæredygtig og helhedsorienteret fødevareproduktion med afbalancerede hensyn
  • Omstillinger i landbruget, der giver et lavere klimaaftryk
  • Mere liv i og ved de dyrkede marker
  • En tilpasning af husdyrholdet i Danmark, der afspejler dens positive bidrag til landbrugets økosystem
  • Gode liv for dyrene i landbruget og et markant lavere forbrug af antibiotika, som følge af en mere ekstensiv husdyrproduktion med adgang til udeforhold og færre dyr
  • Et vandmiljø i god økologisk tilstand
  • Adgang til fødevarer uden pesticidrester
  • Drikkevand uden pesticidrester
  • Dyrkningspraksisser, der sikrer en sund og levende jord
  • En bedre sammenhæng mellem produktionsomkostninger og påvirkning af det omgivende miljø, så der er mindre støtte til de produkter, der har et større aftryk på vores planet
  • En tallerken, der er i bedre overensstemmelse med de planetære kostråd
  • At europæisk landbrug forbliver konkurrencedygtigt og fremtidssikret, og EU er aktiv i udvikling i nye fødevare- og biomasseværdikæder.
Fem jersey køer på en mark

Modellen indeholder:

  • En fuld afvikling af basisindkomststøtten over de kommende to støtteperioder (dvs. 14 år med start fra 2028), hvor basisindkomststøtten erstattes med grønne betalinger fra bioordninger.
  • Betaling for at levere på fælles goder dvs. klima, natur, biodiversitet, drikkevand, vandmiljø og dyrevelfærd, og at der er økonomi for landmanden i at prioritere disse.
  • De grønne betalinger fra bioordningerne skal udbetales på grundlag af resultatopgørelser med validerede opgørelsesmetoder sådan, at effekten kan opgøres på bedriftsniveau, medlemslandniveau og EU-niveau.
  • Støttesatsen til små landbrug kan være højere end for store landbrug for at sikre deres fortsatte eksistens og grundlaget for levende landdistrikter
  • Uudnyttede støttemidler kan flyttes til efterfølgende budgetår
  • Investering i omstillingen mod mere bæredygtige fødevare- og biomasseværdikæder gennem investeringer i forarbejdningskapacitet og specialiseret udstyr, samarbejder mellem landbrug, forarbejdning og afsætning, innovation og afprøvning af nye afgrøder og produkter, vidensopbygning og rådgivning og etablering af en europæisk plantefond
  • Et opgør med den nuværende koblede støtte til husdyr og husdyrprodukter
  • Etablering af en ordning til finansiering af udfasning af hold af dyr i bur og burlignende staldsystemer og implementering af moderniserede krav til dyrevelfærd i staldene og i transport af dyr
  • En målretning af konditionalitetskravene, så de afspejler medlemslandenes forpligtelser til at opfylde krav til klimareduktioner, Vandrammedirektivet, Naturgenopretningsforordningen, Nitratdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Habitatdirektivet og regler til beskyttelse af dyrevelfærd. De målrettede konditionalitetskrav fungerer som tærskelværdier for at kunne søge bioordninger, når basisindkomststøtten er afviklet.

Kontakt politisk team

Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Politik

Sybille Kyed

Kommunikationskonsulent og projektleder, Kommunikation, Presse

Simon Møbjerg Sørensen

Måske du også kunne være interesseret i...