Brugen af Bovaer er forbudt i økologien, da det strider mod både de økologiske principper og det økologiske regelsæt. Effekten forudsætter derudover, at dyrene bliver på stald. I Økologisk Landsforening er vi derfor også modstandere af brugen af Bovaer, da vi lægger vægt, at køerne kommer på græs og kan udføre deres naturlige adfærd, og idet vi arbejder for at begrænse anvendelsen af kemisk fremstillede tilsætningsstoffer i det danske landbrug.

Bovaer er et kemisk tilsætningsstof, som gives til køer i det konventionelle landbrug for at reducere metanudledningen fra køer og derved mindske klimabelastningen. Fra den 1. januar 2025 er der indført et krav om, at mælkeproducenter skal mindske udledningen af metan fra køernes fordøjelse. For konventionelle mælkeproducenter kan det ske ved enten at fodre køerne med mere fedtholdigt foder året rundt eller give dyrene Bovaer 80 dage om året.

Der er afsat 700 millioner kroner til en kompensations- og tilskudsordning, der skal få de konventionelle mælkebønder godt i gang med brugen af Bovaer. Den 10. december 2024 skrev Ministeriet for grøn trepart, at der var søgt kompensation til at gennemføre det nye krav for 92 pct. af alle støtteberettigede malkekøer, mens der var søgt tilskud til at fodre med metanreducerende i mere end 80 dage for tre pct. af de støtteberettigede malkekøer.

Økologisk Landsforening er imod brugen af Bovaer af flere grunde:

1.    Det giver landmanden incitament til at holde dyrene på stald, da effekten af Bovaer ikke kan opnås, mens dyrene er på græs. Staldfodring kan endvidere fremme en anden fodersammensætning med mindre græs i foderet og større foderimport og dermed øge klimabelastningen fra markerne og fra importeret foder.

Det er et kardinalpunkt for økologer, at køer skal på græs. Det er god dyrevelfærd, og det er godt for biodiversiteten både over og under jorden. Køer lægger kokasser på marken. Kokasserne er levested og spisekammer for insekter, der hjælper landmanden til at dyrke sine afgrøder uden sprøjtegifte, og insekterne er føde for fugle og andre større dyr. Desuden bidrager græssende kvæg ved at bide græsset ned, så fuglearter som fx stæren, agerhønen og sanglærken kan finde sin mad på marken, og koens kokasser og færdsel på marken fremmer livet i jorden og dens evne til at lagre kulstof.

2.    Vi er bekymrede for langtidseffekterne ved at tilsætte et kemisk stof til koens foder. Vi ved ikke nok om, hvordan det påvirker koen. Der mangler simpelthen viden på området.

3.    Det er ikke nødvendigt at give Bovaer for at opnå en reduceret metanudledning fra koens vom. En hollandsk undersøgelse viser, at køer, der spiser frisk græs, udleder op til 30 pct. mindre metan, hvilket svarer til effekten af bovaer. Resultatet skal undersøges nærmere under danske forhold og i samspil med forskellige typer af foder og vil variere med græskvaliteten over året. I gennemsnit opgjort over alle årets måneder vil effekten derfor være lavere end de 30 pct.. Men dertil skal indregnes, at der er 90 pct. mindre tab af metan fra kokasser, der afsættes direkte på marken og 33 pct. mindre tab af lattergas. Desuden: Når koen kommer ud på marken, æder den græs. Dermed bliver det klimaaftryk, der alternativt ville komme fra at producere korn, soja og tilsætningsstoffer lavere. Samtidig fremmes biodiversiteten over og under jorden, når koen kommer på græs.

4.    Brugen af tilsætningsstoffer er med til at fastholde det landbrugssystem, vi har i dag, hvor vi dyrker foder til køer, der bliver opdrættet i stalde. Det er ikke et landbrug, der svarer på de mange store udfordringer, vi står med for at nå et bæredygtigt landbrug, der respekterer de planetære grænser og behovet for at sikre mad nok til en voksende verdensbefolkning. Bovaer er ikke et svar på klimakrisen, og det er heller ikke med til at adressere alle de andre udfordringer i landbruget, der er et resultat af den nuværende produktion: Iltsvind, biodiversitetskrise, forurening af drikkevand, dyrevelfærd og multiresistente bakterier. Med Bovaer tilpasser vi koen til systemet i stedet for at tilpasse systemet til koen. Det er unaturligt.

5.    Det en dårlig samfundsøkonomisk løsning. Både Det Økonomiske Råd og Klimarådet har advaret kraftigt imod at give teknologispecifikke tilskud. Regeringens 700 millioner kroner vil være langt bedre anvendt til at understøtte en strukturel omstilling i landbruget.