Nedsat metan fra malkekøer fodret med økologisk dyrket oregano

Januar 2016 - december 2019

Om projektet

Formålet med projektet "Nedsat metan fra malkekøer fodret med økologisk dyrket oregano" (MET-ANO) er at påvise, at tilsætning af økologisk oregano til kvægfoder kan reducere produktionen af metan i koens vom og dermed reducere drivhusgas-produktionen. Projektet sigter mod at bevise, at det virker, komme med eksakte tal på effekter, og angive hvordan, det kan dyrkes økologisk og anvendes i praksis, og med hvilken gevinst for landbrug, husdyrbranchen, samfund og klima.

Forventede effekter:

  • Minimeret næringsstofoverskud
  • Reduceret pesticidanvendelse
  • Begrænset klimapåvirkning
  • Bæredygtig ressourceudnyttelse
  • Fødevaresikkerhed, human sundhed og dyrevelfærd

Projektet omfatter fem arbejdspakker:

  • AP1: Projektledelse og kommunikation
  • AP2: Effekt af øget indhold af oregano i foderet på produktion af enterisk metan hos malkekøer.
  • AP3: Oreganoforsøg i praksis på kvægbrug og hos Naturmælk
  • AP4: Optimeret økologisk dyrkningsteknik og post-harvest
  • AP5: Forædling/udvikling af 3 oreganosorter med optimalt carvacrol indhold, højt udbytte og dyrkningssikkerhed.

Projektleder

Projektledelsen varetages af Kai Grevsen, AU FOOD

Samarbejdspartnere:

’MET-ANO' projektet er et samarbejdsprojekt mellem AU FOOD, AU ANIS, Økologisk Landsforening, Naturmælk, mælkeproducenterne Frode Lehmann, Günther Lorenzen, Laust Stenger, Urtefarm og Gartneriet Sunny.

Økologisk Landsforening er partner i projektet, som ledes af AU FOOD. Formidlingen af projektets udfordringer og resultater varetages af alle projektdeltagere med Økologisk Landsforening som ansvarlig for formidlingsaktiviteternes gennemførelse.

Kontakt ved Økologisk Landsforening:

Peder Bligaard & Projekt- og HR-chef, Mette Villekær

Projektperiode

1. januar 2016 - 31. december 2019

Finansiering:

Projektet har fået tilskud fra Fonden for Økologisk Landbrug og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

Links til anden info eller arrangementside:

Oregano skal få køer til at bøvse mindre metan

Resultater:

Download faktaarket "Klimavenlig fodring af malkekøer"

Lignende projekter