Klimamærkning af fødevarer

Hvad mener Økologisk Landsforening om klimamærkning af fødevarer?

Der har etableret sig en stor efterspørgsel på klimamærkning af fødevarer. Politikere, forbrugere, detailhandlen mfl. efterspørger klimamærkning. Baggrunden er helt legitim. Hver dansker kan gøre en stor forskel for klimaet ved at spise efter de officielle kostråd. Der er blevet talt om en reduktion i klimaaftryk i gennemsnit fra hver dansker på 31 – 45 procent.

Økologisk Landsforening var med i den arbejdsgruppe, der blev nedsat under Fødevarestyrelsen i april 2022 til at komme med et forslag til, hvordan en mærkningsordning kan indrettes.

Klimamærke som initiativ er imidlertid udfordrende. Vi står ikke kun med en klimakrise, vi står også med en natur- og miljøkrise samt et alt for højt antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen. Det er kriser, der hænger sammen, og derfor skal de løses sammen. Økologien som fødevaresystem er skabt i et forsøg på at vise en anden vej for landbruget med afsæt i helheden. Det kan vi ikke fremme gennem et mærke, der kun ser på klima, det kræver et helhedsorienteret perspektiv.

De to vigtigste ting vi som forbrugere kan gøre, når vi vil mindske klimaaftrykket fra vores mad, også når vi køber økologisk, det er 1) stop madspild og 2) køb mere plantebaseret. Den klimamæssige forskel mellem vegetabilske og animalske produkter er langt større end forskellen på forskellige produkter inden for de to kategorier og forskellen mellem konventionelt og økologisk.

Klimamærkning må ikke skubbe til yderligere intensivering af husdyrproduktionen. Den pris betaler dyrene, og realiteterne siger, at det ligeledes følges af et højt antibiotikaforbrug. Et højt antibiotikaforbrug er ikke kun udtryk for, at dyrene er presset. Det er også et problem for os mennesker på grund af risiko for resistensudvikling.

Det vil ligeledes være en fejl, hvis forbrugerne som følge af mærkningen blot skifter oksekød ud med gris eller kylling. Det vil ikke være bæredygtigt. Gris og kylling konkurrerer direkte med os mennesker om de samme arealer til at producere mad, og dermed om pladsen til natur. Ideelt set var grise og kyllinger med til at få næringsstoffer fra vores madaffald med i kredsløb igen, men det forhindrer nuværende regler for fødevarer og foder. Drøvtyggere kan meget nemmere indtage en positiv rolle i et fremtidigt bæredygtigt system. Drøvtyggerne kan udnytte arealer, hvor vi ikke kan dyrke mad til mennesker samtidigt med, at de fremmer en efterspurgt lysåben natur; og drøvtyggere kan fremme sædskifter, der: 1) selv henter kvælstof til planterne fra luften, 2) konkurrerer godt med ukrudt uden brug af pesticider og 3) lagrer kulstof i jorden. Drøvtyggerne fremmer liv i arealer, der bruges til fødevareproduktion.

Økologisk Landsforening gik ind til arbejdet med klimamærkning med et mål om, at mærkningen understøtter det overordnede råd om at spise mere grønt og færre husdyrprodukter i overensstemmelse med de officielle kostråd.

Ordningen skal forholde sig til produkternes ernæringsmæssige værdi, være så enkel som mulig, og eventuelt blot baseres på tre kategorier for klimaaftryk lavt, mellem og højt. Specifikt beregnede CO2-aftryk på produktniveau giver ikke mening set ud fra en overordnet betragtning og anses ikke for at være realistisk i forhold til logistik, kontrol, dokumentation og mærkning og risikerer at forstærke en uønsket bevægelse i retning af færre og større fødevareaktører på markedet.

Producenter, der leverer produkter, som sprænger deres klimakategori skal dog kunne anprise det direkte på deres produkter. Forenklet udtrykt er klimamærkning en måde at flytte kostrådene helt ud på produkterne, så vi forbrugere mindes om dem helt til det øjeblik, hvor vi lægger varen i kurven.

Arbejdsgruppen for et kommende klimamærke afleverede sine anbefalinger til Fødevareministeren i april 2023.

Økologisk Landsforening er særligt glade for, at det er lykkes os at få arbejdsgruppen med på at anbefale, at man ved første evaluering af klimamærket vil vurdere, om det er muligt og aktuelt at tilføje flere miljøparametre, og at der er i den forbindelse, er igangsat et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, som blandt andet har fokus på suboptimering af forskellige miljøparametre samt dyrevelfærd. Vi glæder os også over, at kommunikationsindsatsen for klimamærket vil have fokus på, at ensidigt fokus på klima ikke garanterer bæredygtighed, og at den kommunikation skal gøre forbrugerne opmærksomme på, at mærket ikke erstatter, men supplerer andre mærker som f.eks. Ø-mærket og nøglehulsmærket.