DYREVELFÆRD I DET FRI

Dyrevelfaerd

Et vigtigt mål for økologisk husdyrhold er at give dyrene gode vilkår, der passer til deres adfærdsmæssige behov. Økologer sætter her barren højt vel vidende, at der ofte følger mere arbejde og et større ansvar med.

Dyrevelfærd i økologisk sammenhæng indebærer, at husdyrene får så frie og naturlige forhold som muligt inden for rammerne af produktionen. Fx skal kvæg kunne græsse, høns støvbade, og grise søle sig i mudder.

Alle økologiske dyr skal derfor have adgang til det fri. Det foregår på forskellig vis alt efter hvilke dyr, der er tale om, og hvilken alder, de har. Kvæg skal på græs om sommeren, mens høns og kyllinger, søer og smågrise kan gå ud året rundt.

Økologer arbejder til stadighed på at forbedre velfærden for dyrene. I økologiske hønsegårde er der ofte træer og buske, fordi hønen oprindelig er en skovfugl. Også svineproducenter er begyndt at plante træer for at skabe et bedre miljø for grisene på marken, og mælkeproducenter eksperimenterer med at give køer og kalve mere samvær.

Økologisk husdyrhold giver robuste dyr. De producerer måske lidt mindre, men har til gengæld sjældent brug for at blive behandlet af en dyrlæge. God plads og fri bevægelighed modvirker desuden stressreaktioner som fx halebid hos grise. Økologiske grise har krølle på halen – fordi de har en hale at krølle.

Økologisk dyrevelfærd udfolder sig i grænselandet mellem naturlighed og landmandens omsorg for dyret. Et naturligt dyreliv i det fri kan være brutalt og farligt, og landmandens opgave er at skærme sine husdyr fra lidelser og producere sunde økologiske fødevarer, du kan spise med en god smag i munden.

Man betragter normalt husdyrs velfærd fra tre vinkler:

Biologisk funktion

Dyret er fri for sygdom og skader, det vokser og producerer tilfredsstillende (mælk, æg, kød mv.). Det er i passende huld, dvs. hverken for fed eller mager, og reproducerer sig. Landmanden viser omsorg og passer dyrene efter deres behov, overvåger og griber ind, når det er nødvendigt og relevant.

Følelser

Vi kender ikke dyrenes følelser men ser på, om det er fri for stress, smerte og ubehag, og om det har mulighed for positive oplevelser som frisk luft, sol, leg og sociale relationer. Også dyrenes fremtoning og respons på de forhold, landmanden giver dem, indgår.

Naturlighed

Dyret har mulighed for at udføre sin naturlige adfærd, f.eks. optage foder ved selv at bide græsset af på marken, lede efter egnede foderemner, udføre pelspleje/støvbade, have kontakt med moderdyr/unge, bevæge sig frit og hvile efter behov. Det er bredt anerkendt, at dyr har behov for en vis grad af ”naturlighed” – f.eks. lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt og hos pattedyr mulighed for at patte som små.

Økologiske landmænd tager et dedikeret ansvar for at sænke sygdomsniveauet, øge dyrenes robusthed og forbedre deres naturlige livsmuligheder.

Luk (Esc)