Dilemmaer

Økologi er principper, regler og praksis. Økologien skal til stadighed udvikle sig i mere bæredygtig retning samtidig med, at flere landmænd i praksis skal kunne lægge om til økologisk drift. Økologi er derfor også en række kompromisser og dilemmaer, hvor flere hensyn taler imod hinanden.
Økologien har ikke endegyldigt svar på alle spørgsmål og løsninger på alle problemer, men gennem projekter og fagpolitisk arbejde udvikles økologien og alle - producenter, virksomheder og forbrugere – bliver klogere på muligheder og løsninger.
Nogle dilemmaer vedrører dyrevelfærd:

Høns får skader på brystbenet

Obduktioner og andre undersøgelser viser, at hovedparten af æglæggende høns har brystbensfrakturer. Det gælder også de økologiske. Hvor man tidligere har haft mistanke til inventaret og derfor har ledt efter løsninger der, viser det sig nu, at det er lægningen af store æg, der giver disse frakturer. Årsagen er primært et resultat af avl efter højtydende hønselinjer, der lægger æg, som forbrugerne efterspørger. Økologisk Landsforening har i 2021 sat sig i spidsen for at samle branchen og myndighederne om samme bord for at finde løsninger på kort og langt sigt. Det er helt uacceptabelt at produktionen systematisk skader vores husdyr, som vi på alle andre måder forsøger at give de bedste forhold.

Hangrise kastreres

Hangrise kastreres få dage efter fødslen for at undgå ’ornelugt' i kødet. Det foregår under smertelindring, men økologernes ønske er at kunne undgå indgrebet.
Problemet er to stoffer, som hangrise danner, når de vokser op: skatol i tarmen samt hormonet androstenon. Begge kan give kødet en ilde lugt og smag, hvis de forekommer i for stor mængde.
Forskellige metoder er testet, men endnu er der ikke fundet en løsning, der effektivt forhindrer den dårlige lugt og smag, og som anerkendes bredt i de lande, vi eksporterer kød til. Kastrerede hangrise danner med garanti ikke skatol og androsteron, og derfor bliver de fleste hangrise i dag kastreret aht. forbrugernes spiseoplevelse.

Hanekyllinger i overskud

De hønseracer, man bruger til ægproduktion, er kendetegnet ved at lægge mange æg, og have meget lidt kød på kroppen. Når man laver daggamle kyllinger til ægproduktion, er hanekyllingerne derfor i overskud og aflives eller anvendes som foder hos zoologiske haver og dyrehandlere.
Ifølge Dyreetisk Råd er aflivning i sig selv ikke dårlig dyrevelfærd, da velfærd kræver liv. Men det er spild af liv og ikke i overensstemmelse med en økologiske tankegang om at give produktionsdyr mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd og leve et værdigt liv.
Der er to mulige løsninger på problemet: enten at lave en kombinationsrace, der lægger en acceptabel mængde æg og giver kød af en kvalitet, som tilfredsstiller forbrugerne, eller at finde en metode til at kønssortere hanernes sæd, så der kun klækkes hønniker, hvilket har vist sig særdeles vanskeligt. Der foregår i dag ikke noget selvstændigt avlsarbejde i Danmark for kombinationsracer. Fjerkræavl er samlet på meget få hænder i udlandet, og de danske, økologiske producenter er i stort omfang efterladt med de typer/racer, som udvikles til konventionel husdyrproduktion.

Et mere naturligt liv kan koste liv

Økologiske grise fødes og lever de første måneder med moren i det fri. Soen er ikke fastlåst af bøjler men kan bevæge sig frit, og dermed er der også en risiko for, at hun lægger sig på nogle af smågrisene – især hvis de i forvejen er svage. Sammen med truslen fra ræve og rovfugle er det årsag til, dødeligheden blandt økologiske smågrise gennemsnitligt er højere end i konventionel, indendørs produktion.
I økologisk fjerkræproduktion er dødeligheden også højere end i fx bursystemer, fordi hønerne går frit, har intakte næb og kan hakke hinanden, og fordi ræve og især rovfugle også her udgør en fare for dyrene.
Økologiske landmænd gør deres yderste for at beskytte deres dyr med robuste indhegninger, vagthunde, og beskyttende beplantning, at forebygge aggressioner med rodematerialer og grovfoder, og for grisenes vedkommende ved at efterspørge racer, der føder knap så mange smågrise. En måde at sænke dødeligheden hos smågrise på er også at sikre, at soen får færre men stærkere grise og ikke flere, end hun kan opfostre.

Søer med ring i trynen

Det er tilladt at sætte en ring i trynen på økologiske søer. Ringen gør, at soen er mindre tilbøjelig til at rode i jorden og ødelægge græsset. Græsset er med til at beskytte mod udvaskning af næringsstoffer fra dyrenes gødning. Desuden kan græs udgøre en betragtelig del af søernes daglige foder, og der er tegn på, at et godt græsdække kan medvirke til reducere smågrisedødeligheden. Ringning er almindelig praksis i Danmark, fordi miljøbeskyttelse vægter højt.