ØKOLOGISK LANDBRUGSPRODUKTION

Dyrkningsjorden er ca. en meter dyb. Ud over at være egnet til at dyrke afgrøder i er jorden filter for vores drikkevand, kulstoflager og hjemsted for den biodiversitet og de fødekæder, som vores tilværelse er helt afhængig af. Det kræver omtanke og ansvarlighed af dem, der dyrker jorden.

Omkring 3.000 landmænd (2020) har omlagt deres bedrifter til økologisk produktion for at producere fødevarer med størst muligt hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd hele vejen fra jord til bord.

Økologisk produktion har fokus på naturlighed. Udbyttet i økologisk landbrug er typisk lavere end i konventionelt, fordi produktionen er mindre intensiv.

Husdyr

Dyrene skal have god plads og adgang til det fri, hvor de kan udfolde naturlig adfærd. Det kan være at støvbade, hvis man er høne, at køle sig i en mudderpøl, hvis man er gris, og at græsse, hvis man er ko, får eller ged.

Markbrug

Afgrøderne gødskes ikke med kunstgødning men med husdyrgødning, kompost af plantemateriale og andre restprodukter. I stedet for syntetiske pesticider forebygger den økologiske landmand angreb af sygdomme og skadedyr med et varieret sædskifte med mange slags afgrøder.

Ukrudt styres også gennem sædskiftet, ved at dyrke efterafgrøder i perioden mellem to afgrøder og med maskiner som strigle, plov, harve og radrenser. Mekanisk bearbejdning af jorden forstyrrer jordlivet, og mange økologer ønsker at begrænse denne praksis. Der bliver i disse år gennemført forsøg og eksperimenteret med pløjefri økologi og reduceret jordbearbejdning, men det er svært at få succes uden brug af syntetiske sprøjtemidler.

Økologiregler

Økologisk landbrugsproduktion er reguleret af fælles EU-regler, som Landbrugsstyrelsen udmønter i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Hertil kommer en række frivillige krav, som den økologiske branche selv fastlægger i såkaldte brancheanbefalinger. Bag anbefalingerne står Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer.