Bevidst goldkostrategi forbedrer velfærden
I overgangsperioden mellem to laktationer, når malkekoen skal igennem afgoldning, kælvning og genopstart af mælkeproduktion, er der øget risiko for udvikling af stofskiftelidelser og kælvningsbesvær. Planlægning af optimale forhold under afgoldningsperioden kan i udbredt grad reducere sygdomstilfælde og øge dyrevelfærden hos malkekøerne.
Virkning
Optimal afgoldning og kælvning kræver tilrettelæggelse af fodring og management, så køerne så vidt muligt ikke udsættes for stress, hverken fysiologisk f.eks. som følge af mangelfuld fodring eller socialt, f.eks. pga. gruppeskift. Der er afgørende, at den enkelte bedrift er bevidst om goldkostrategien. Maksimal ydelse kræver et højt energiniveau i foderet de sidste uger inden forventet kælvning. Hvis bedriften går efter en mere moderat ydelse efter kælvning, kan energiniveauet i goldkofoderet holdes på et lavere niveau gennem hele goldkoperioden.
I praksis
På bedriften Karensminde på Djursland, har Mikkel Juhl en robotbesætning med omkring 170 Jerseykøer. Han har i samarbejde med sin far arbejdet med forlænget laktation de seneste 10 år, og hans malkekøer ligger pænt over gennemsnittet i levealder. Mikkel Juhl har ikke tidligere været bevidst om, hvilken strategi, han egentlig fulgte for golkofodringen. På trods af det lykkes fodringen fint, og antallet af køer med malkefeber er relativt lavt. Efter at have deltaget i Økologisk Landsforenings indsats ”Længe leve den økologiske malkeko”, og bl.a. været vært for et åbent hus med temaet Goldkofodring, er strategien blevet mere bevidst. "Hvis jeg skal forklare min goldkofodring strategisk, er det, at jeg generelt fodrer med et lidt lavere energiniveau op til kælvning, end de fleste vælger at gøre”, siger Mikkel Juhl. Strategien fungerer på Karensminde, fordi den reducerer risikoen for, at goldkøerne udvikler for godt et huld pga. forlænget laktation. Med til billedet hører, at Mikkel Juhl netop ikke går efter at opnå højst mulig ydelse.
Fakta
Hvis bedriftens strategi er at opnå maksimal ydelse efter kælvning, kan fasefodring være den rette løsning. Især hvis bedriften har mulighed for at opdele goldkoafsnittet i to ift. fodring. Ved fasefodring opdeles goldperioden i to perioder: tidlig goldperiode, som også betegnes Far-OFF (6-8 uger før kælvning), og sen goldperiode betegnet Close-UP (3 uger før kælvning). En lav foderstyrke i Far-OFF reducerer risikoen for stofskiftelidelse efter kælvning, og en høj foderstyrke de sidste tre uger før kælvning sikrer en kraftigere igangsætning af mælkeproduktionen i begyndelsen af laktationen.
Hvis bedriftens strategi i stedet er at undgå at presse dyrene ift. ydelsesniveau efter kælvning og samtidig sikre simpel udfodring til goldkoholdet, så kan goldkogræs være løsningen. Goldkogræs er betegnelsen for græshø eller græsensilage/wrap med en lav kaliumkoncentration (CAB-værdi) og lav fordøjelighed. Undersøgelser viser, at en foderration bestående af kun græsmarksproduktet Goldkogræs kan ernære goldkøer uden at skabe problemer omkring kælvning. Dermed kan goldkogræs være et godt udgangspunkt for en alternativ og robust fodringsstrategi. Goldkogræsset suppleres med restriktiv tildeling af tilskudsfoder, der bidrager med AAT, stivelse, magnesium, E-vitamin og mikromineraler. Husk for begge fodringstrategier at indtænke løsninger i stalden, hvor antallet af gruppeskift reduceres og sikr rigelig plads til den enkelte ko.
Kom i gang
Kontakt din kvægrådgiver og få lagt en bevidst strategi for goldkøerne på din bedrift. Få lavet en velfærdsvurdering af goldkoafsnittet for at fange evt. velfærdsudfordringer i systemet.
Længe leve den økologiske malkeko
Teksten er et uddrag af et inspirationskatalog udviklet i projektet Længe leve den økologiske malkeko. Projektets formål er at motivere til og klæde flere økologiske mælkeproducenter på til at arbejde helhedsorienteret på at øge levealder og livsydelse, så de på samme tid løfter bedriftens økonomiske resultat og leverer på centrale økologiske kvaliteter som klima og dyrevelfærd. Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden.
Læs mere om projektet Længe leve den økologiske malkeko.
