Giv kalvene mere mælk

Når kalvene tildeles større mængder mælk tidligt i deres liv, kan det medføre bedre sundhed og højere tilvækst. Ved at fodre kalvene mere end to gange dagligt i de første uger af deres liv, kan deres mælkeindtag øges, så de vokser hurtigere og bedre modstår sygdom og kulde.

Virkning

Tildeling af ekstra mælk til kalve i alderen 0-4 uger efterfulgt af 3-4 uger på et moderat niveau og en hurtig udvikling af drøvtyggerfunktionen har positive effekter på kalvenes sundhed og tilvækst og på deres senere produktion som malkekøer.

I praksis

På Sepstrup Vestergaard driver Bjarne Nebel en mælkeproduktion med 120 økologiske Holstein køer. Bjarne satte fuldt fokus på kalvene i et tre måneders forløb, som bl.a. resulterede i lavere kalvedødelighed. Det motiverede til at igangsætte yderligere tiltag for at holde dødeligheden nede. Status efter halvandet år er, at alle levendefødte kalve overlever, og det er fortsat en stor motivationsfaktor for Bjarne. Det kræver omhyggelighed og konsekvens at få det til at lykkes. Kalvene får mælk tre gange dagligt, og mælkens temperatur måles inden tildeling. Den skal være 38-39 grader. Alle kalveskåle vaskes omhyggeligt efter hver mælkefodring, og skålene desinficeres mindst én gang dagligt. Kalvene får ni liter mælk om dagen, og selvom det koster lidt ekstra at give kalvene mere mælk, har det positive effekter på deres sundhed. Kalvene får, ud over mælk, en kalvestarterblanding samt køernes fuldfoder at æde fra første levedag. Fjerde dag flyttes kalven fra koen til fællesboks. Herefter følger 14 dage med tre daglige mælkefodringer og efterfølgende to daglige mælkefodringer men fortsat med en mængde på ni liter pr. kalv pr. dag. Der kan af og til være problemer med diarré, men kalvene kommer sig som regel hurtigt. Bjarne oplever, at kalvene har større tilvækst og er blevet mere robuste, siden han indførte de nye tiltag.

Fakta

Efter råmælksperioden kan kalvene med fordel tildeles mælk tre eller flere gange i døgnet. Kalve, der går ved ammetanter, drikker seks til syv gange pr. døgn. Kalvene skal i princippet drikke al den mælk, de kan, dvs. op til 10 liter om dagen for stor race. De skåle eller pattespande, som kalvene drikker af, skal rengøres grundigt efter hver mælketildeling.

Cost benefit

Overblik over økonomien ved fodring af kalve, med forskellige mængder mælk.

Når man øger tilvæksten hos kalvene de første 8 uger af dens liv, er det flere gange bevidst, at det øger mælkeydelsen i både 1. og 2. laktation. Derudover giver bedre tilvækst også en bedre sundhed, og dermed mindre behov for sygdomsbehandling, samt en lettere pasning af kalvene. En god tilvækst er dog ikke bare den højest mulige, men den bedst planlagte. Kviens første brunst kommer på baggrund af hendes vægt, og indtræffer ved 290 til 300 kg. Når hun har sin første brunst, stopper udviklingen mælkealveoler i yveret, eller når der ikke er mere plads i yveret. Vi skal altså udskyde den første brunst til hun er 12 -13 mdr. Alveolerne vokser i fedt, og begynder dannelse fra kvien er ca. 8 til 10 uger gammel. Så når hun er 8 uger, skal hun altså være så stor og fed som muligt, mens hun derfra af skal vokse kontrolleret 850 gram om dagen.

Kalvene er fra kælvning designet til at leve af og udnytte mælk i deres fordøjelse – de har således de første 6-8 uger en energiudnyttelse fra mælken på hele 96-98 %. De 6-8 uger skal vi altså udnytte, og tildele så meget mælk, som kalvene kan optage. Samtidig skal de tilvendes både til kraftfoder og grovfoder, da de ved endt mælkefodring skal leve af minimum 60 % grovfoder ifølge økologireglerne. Er man lykkedes med god tilvænning til det faste foder, kan man med fordel reducerer mængden af tildelt mælk efter dag 42. Det giver både en besparelse på mælkefodringen, men letter også kalvens overgang til fodring uden mælk efter de 12 uger, så det bliver en stressfri fravending.

Kom i gang

Kontakt din kvægbrugskonsulent.