Adskillelse og fravænning

I naturen fravænnes kalven langt senere end det sker i en malkekvægsbesætning, men nogle af naturens principper kan stadig gennemføres i en besætning, fx at gøre det til en gradvis og trinvis proces.

Fravænning og adskillelse er to forskellige ting, som ikke altid sker på samme tid. Fravænning er, når en kalv vænnes fra at drikke mælk, typisk i en økologisk malkekvægbesætning efter tre måneder. Adskillelse er, når kalv og ko bliver separeret fra hinanden. Det kan ske såvel før som efter fravænning. Før fravænning, hvis kalven overgår til mælkefodring i automat eller spand; efter, hvis ko og kalv kan opretholde kontakt uden at kalven kan patte.

Forbered fravænningen

Det er vigtigt at tilbyde frisk foder af god kvalitet og næringsindhold til kalven lige fra fødslen og i hele mælkeperioden, så drøvtyggerfunktionen er veletableret ved fravænning. Kalve er nysgerrige og efterligner de voksne og æder det, de æder hvis de kan komme til det. Denne adfærd forbereder kalvene på en gradvis nedtrapning af mælk.

Fravænning med næseflap

Fravænning inden adskillelse kan gøres med en næseflap, som forhindrer kalven i at patte koen. Systemet fungerer fint i nogle besætninger, og studier viser, at ko og kalv reagerer mindre kraftigt på adskillelsen efter en uge med næseflap. Nogle oplever dog, at kalve kan lære at vende hovedet på skrå og fortsat drikke mælk fra koen.

Fravænning med låge/fence-line

En anden metode er at indrette et såkaldt fence-line system, hvor mindst to kalve går sammen i en boks, som er placeret op ad køernes område, sådan at kalve og køer stadig kan holde kontakten hen over væggen eller lågen imellem dem – og hvor kalven evt. kan patte i den første uge eller to. Fence-line kan også benyttes på græs med tråd imellem køer og kalve.

Fravænning fra ammetanter

Gradvis fravænning kan ske ved at tage ammetanterne ud af gruppen en efter en og evt. sætte dem sammen med nye kalve. I nogle tilfælde protesterer de og savner deres kalve, men kalvene er rolige og trygge, fordi der fortsat er andre voksne til stede.

Vær opmærksom på:

• At skabe kontakt med kalvene så tidligt som muligt, så de ikke bliver frygtsomme. Studier viser dog, at kalve i ko-kalv-systemer ikke er mere frygtsomme end kalve, som er mælkefodret traditionelt.
• At indrette kalvenes næste opholdssted så lig det, de kommer fra, som muligt. Kommer de fx fra dybstrøelse, så flyt dem ikke direkte i sengebåse.
• At separere mindst to kalve samtidig uanset metode og lade dem forblive sammen under og efter fravænning.
• At indrette systemet, så ikke alle skift sker samtidig: fravænning fra mælk, adskillelse, flytning til nye omgivelser.
• At give spændende og varierede omgivelser til kalvene fravænning.

Yderligere information

Læs mere om fravænningssystemer i kataloget 'Køer med kalve'.

Eksempel på fravænning fra ammetanter: Ny Dyrvig