Kvæg

Økologisk oksekød eller mejeriprodukter fra økologiske køer stammer fra kvæg, der som minimum har været på græs i sommerhalvåret.

Fritgående økologisk ko der muh-er på en stor græseng

Når økologisk kvæg kommer på græs, er det ikke kun til glæde for dyrene selv. De økologiske køer lægger kokasser på marken, som bidrager til mere biodiversitet, fordi de er habitat og spisekammer for mange insekter. Det græssende kvæg bidrager desuden ved at bide græsset ned, så fugle som fx stæren kan finde og spise insekterne på marken.

Alt økologisk kvæg kommer på græs i sommerhalvåret, hvor de får masser af motion, frisk luft og udfører deres naturlige adfærd. Til sammenligning kommer 40 pct. af det konventionelle kvæg* på græs. Om vinteren er de økologiske køer inde i stalden, hvor de har god plads, og hvor de får masser af grovfoder, som er godt for deres sundhed og trivsel.

Der er strenge regler for, hvor lang transporttid de økologiske køer må have til slagteriet.

I Danmark har de økologiske kvægavlere og mælkeproducenter indgået aftale om brancheanbefalinger, der er mere vidtgående end selve lovgivningen på området. Find og læs brancheanbefalingen for økologisk kvæg.

 

Et øKOlogisk dilemma

Ifølge loven er det tilladt at skille kalve fra deres mødre allerede efter et døgn fra kælvningen. Det er et stort dilemma i den økologiske mælkeproduktion og bryder med de økologiske principper. Ikke desto mindre har det været almindelig praksis gennem mange årtier af hensyn til mælkeudbyttet. Gennem de seneste år har problematikken fået både landmændenes og forbrugernes opmærksomhed, og derfor er flere økologiske mælkeproducenter i gang med forskellige tiltag, der skal sikre kalven længere tid med moderdyret eller med en såkaldt ammetante – en ko, der tages ud af produktionen for at yde tryghed og diemulighed for kalven.

Læs Innovationscenter for Økologisk Landbrugs tema om ko ved kalv.

*Tal fra Danmarks Statistik fra 2020.

Læs også