Fra generation til generation: Drømmen om egen jord, og hvordan man fører den videre
Deltag i et fælles arrangement om nye veje til ejerskab, samarbejde og generationsskifte i økologisk og regenerativt landbrug.
Arrangementsinfo
Tid
Torsdag den 26. februar kl. 15-17
Lokation
Kalø Økologisk Landbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde
Arrangør
Merkur Andelskasse
Pris
Gratis
Program
Kom med til et fælles arrangement for kommende jordbrugere og nuværende
landmænd, hvor vi sætter fokus på nye veje til ejerskab, samarbejde og
generationsskifte i økologisk og regenerativt landbrug.
Hvordan sikrer vi, at mere landbrugsjord også i fremtiden bliver dyrket med omsorg for natur, klima og lokalsamfund? Og hvordan skaber vi bro mellem dem, der drømmer om at starte op – og dem, der står med ansvaret for at give jorden videre?
Mange nyuddannede jordbrugere drømmer om at etablere deres egen bedrift, men mangler jord og kapital. Samtidig står mange økologiske landmænd midt i eller foran et generationsskifte – med et ønske om, at det livsværk, de har opbygget, ikke ender i konventionel drift. Derfor inviterer vi til en fælles eftermiddag for både:
- Studerende og tidligere elever fra Kalø, som drømmer om at starte egen bedrift.
- Økologiske landmænd, der overvejer næste kapitel for deres jord eller drømmer om at udvide
deres bedrift.
Hvad kan du tage med dig hjem?
- Inspiration fra både yngre jordbrugere og erfarne landmænd.
- Indblik i konkrete modeller for køb, salg og overdragelse af landbrug.
- Perspektiver på, hvordan fonde og finansiering kan spille en rolle i generationsskifte.
- Mulighed for dialog, spørgsmål og netværk på tværs af generationer
Program
- Velkomst v/ Julie Rohde Birk, Forstander Kalø Økologisk Landbrugsskole.
- Erfaringer fra nyetableret landmand v/ Majbrit Guldberg, Tranum Økologi.
- Planetary Soil Fund og muligheder v/ Thomas R. Dünweber, Fondsdirektør.
- Merkur Andelskasse – bank for økologien v/ Michael Kampp Mortensen, Landbrugschef.
Tilmelding
Skriv til: tilmelding@merkur.dk senest 16. februar 2026.
Se og download invitationen her.