Bliv virksomhedsmedlem
Som virksomhedsmedlem i Økologisk Landsforening får I adgang til professionel rådgivning om, hvordan I bruger det økologiske markedspotentiale til forretningsudvikling. I får mulighed for indflydelse på hele den økologiske sektors udvikling bl.a. via deltagelse i foreningens afsætningsfremmende projekter og samarbejde på tværs med producenter og landmænd og hele vejen til aktørerne i foodservice, detail og eksport til de endelige forbrugere.
Vi tilbyder medlemskab til alle virksomheder, der forarbejder, pakker, har grossistvirksomhed eller på anden måde driver handelsvirksomhed med økologiske fødevarer med henblik på videresalg, og som kan støtte foreningens formål og værdigrundlag. Desuden skal virksomheden være selvstændigt kontrolleret af den danske kontrolmyndighed.
Som medlem får I også:
- 1 primær kontaktperson og adgang til markedsteamets ressourcepersoner
- Målrettede nyhedsbreve med relevant info om økologien generelt og din branche
- Magasinet Økologisk fire gange årligt med økologiens mærkesager og inspiration
- Avisen Økologisk Landbrug 10 gange om året med reportager, baggrund og analyser fra den økologiske sektor, derudover foreningens årsbrev, som udsendes i november
- Adgang til alle foreningens salgs- og markedsføringsaktiviteter, samt markedsføringsmaterialer rettet mod foodservice, detail og eksport
- Adgang til den seneste viden om det økologiske marked
- Interessevaretagelse i de fora, som foreningen har adgang til
- Gratis deltagelse i generalforsamling og årsmøder hvert år i marts
- En velkomstpakke med den seneste udgivelse af magasinet Økologisk, et markedsnotat og det seneste årsbrev, der opsummerer årets gang i foreningen og vores resultater.
Kontingentsatsen for et virksomhedsmedlem hos Økologisk Landsforening beregnes ud fra den økologiske omsætning. Se hvilken kontingentsats jeres virksomhed skal betale for at være medlem.
Interessemedlem
Foreninger, organisationer og lignende kan også blive medlem af Økologisk Landsforening. Læs mere her.
Læs mere om interessemedlemTilknyttede erhverv
Erhverv med tilknytning til økologisk fødevareproduktion kan også blive medlem af Økologisk Landsforening. Læs mere her.
Læs mere om tilknyttede erhverv