ROBUST ØKOLOGISK PLANTEPRODUKTION
Økologer rundt om i landet er allerede i gang med at optimere deres produktion, så de kan få højere og mere stabile udbytter – læs her om deres erfaringer.
Da vi sidste år udgav den første avis i projektet om best practice i økologisk planteavl, satte vi os for at indsamle og formidle erfaringer fra nogle af de økologer og forskere, der arbejder mest målrettet med at styrke udbytterne og gøre produktionen mere modstandsdygtig. Baggrunden var et metastudie fra Berkeley University, som har vist, at forskellen i udbyttet mellem økologisk og konventionel drift kan mindskes markant, når der arbejdes systematisk med best practice i økologien.
Den konklusion er stadig aktuel – og måske mere relevant end nogensinde. For i takt med at klimaforandringer, ressourceknaphed og stigende produktionsomkostninger sætter nye rammer for planteavlen, bliver behovet for robusthed, selvforsyning og vidensdeling kun større. Det er netop her, at projektet viser sin fortsatte berettigelse: At gøre den nyeste viden tilgængelig og anvendelig på markniveau.
I løbet af 2025 har vi igen besøgt marker, forsøgsfelter og gårde rundt om i landet for at indsamle erfaringer fra de metoder, som har potentiale til at gøre økologisk planteproduktion mere stabil – både fagligt, økonomisk og miljømæssigt.
I denne avis præsenterer vi en række nye eksempler fra marken: ny teknologi, bedre bestøvning, timing af gødskning, ukrudtsstrategi og samdyrkning.
Læs et uddrag fra avisen herunder, eller download hele avisen lige her.
FORSKERE SKYDER KONCEPTET ’BÆREDYGTIG INTENSIVERING’ NED - I STEDET BØR MAN ”DE-INTENSIVERE” DRIFTEN
Det skader mere, end det gavner, at intensivere landbrugsdriften, konkluderer forskere efter at have undersøgt dyrkningsmetoder i både økologisk og konventionel jord. Mindre jordbearbejdning og flere efterafgrøder med kløver er vejen frem.
Den rette vej til at dyrke fødevarer bæredygtigt er ikke at intensivere driften yderligere - det er derimod at skåne jorden for at gøre den mere sund.
Det konkluderer et hold af forskere, som derfor opfordrer til et opgør med ideen om en bæredygtig intensivering af landbruget.
”Det populære begreb ’bæredygtig intensivering’ er i modstrid med vores resultater,” siger forsker Kyle Mason-Jones ved Universität Tübingen i en pressemeddelelse.
”Mere intensiv jordforvaltning fører til en reduktion af jordfunktionerne og er dermed mindre bæredygtig,” tilføjer han. I stedet bør man sigte efter en “produktiv de-intensivering” som vejen mod et mere robust og klimavenligt landbrug.
”Hvis det lykkes, vil du få flere funktioner fra en mindre intensivt dyrket jord, samtidig med at du bevarer udbyttet så meget som muligt,” siger Kyle Mason-Jones.
SÅDAN GJORDE DE
Forskerne undersøgte driften af 53 økologiske og konventionelle marker i Holland. Her har de detaljeret registreret, hvordan markerne blev dyrket – herunder brug af pløjning, efterafgrøder, gødning og pesticider – og brugt disse data til at beregne, hvor intensivt hver mark blev drevet. Samtidig tog de jordprøver og målte en række biologiske, kemiske og fysiske egenskaber i jorden så som indholdet af organisk kulstof, bakteriel biomasse, diversiteten af mikroorganismer og jordens evne til at lagre kulstof, omsætte næringsstoffer og håndtere vand.
Der var marker på både ler- og sandjord, og sammenligningerne mellem bedriftstyperne blev gjort parvis, så en gård med konventionelt landbrug blev holdt op imod en økologisk nabogård. På den måde sikrede forskerne, at forholdene på de to marker var mere eller mindre ens og dermed sammenlignelige.
Ud fra disse målinger beregnede forskerne et samlet mål for jordens “multifunktionalitet” - altså hvor mange økosystemfunktioner jorden kan levere samtidig. På den måde kunne de identificere, hvilke dyrkningspraksisser der styrker eller svækker jordens sundhed, uafhængigt af om marken er økologisk eller konventionel. Og det er altså særligt intensiteten af jordbearbejdning, der påvirker jordsundheden, vurderer de.
Det organiske kulstof i jorden viste sig at være den bedste indikator for jordens multifunktionalitet, og for biologiske indikatorer var det den bakterielle biomasse. ”På alle marker, inklusiv de økologiske, er det vigtigt, at man. ikke bearbejder jorden for intensivt. Det vil sige, at man skal pløjemindre. At vende jorden i forbindelse med pløjningen er en meget stor forstyrrelse for livet i jorden,” siger professor Wim van der Putten. fra Netherlands Institute of Ecology, NIOO-KNAW.
EFTERAFGRØDER ER OGSÅ VIGTIGE
Det er dog ikke nok bare at pløje mindre - man skal også sørge for at så græs og bælgplanter som kløver for at sikre en multifunktionel, sund jord. Man kan veksle mellem disse og dyrkning af korn som hvede, byg, spelt og rug.
Tidligere i forskningsprojektet har forskerne ved hjælp af satellitbilleder målt afgrødernes ’grønhed’ i marken for at få et skøn over produktionsniveauet. Det viste, at graden af grønhed (afgrødeudbyttet) ikke led under et fald i dyrkningsintensiteten. Faktisk viste det sig, at økologiske landbrug blev lige så produktive som konventionelle ca. 17 år efter omlægningen.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Science.