Økologisk dyrevelfærd
Et vigtigt mål for økologisk husdyrhold er at give dyrene vilkår, der passer til deres adfærdsmæssige behov.
Det kræver viden og ofte også mere arbejde at skabe så frie og naturlige forhold, som muligt, inden for rammerne af produktionen.
Alle økologiske dyr skal have adgang til det fri. Det foregår på forskellig vis alt efter hvilke dyr, der er tale om, og hvilken alder, de har. Kvæg skal på græs om sommeren, mens høns og kyllinger, søer og smågrise kan gå ude året rundt.
Økologisk dyrevelfærd udfolder sig i grænselandet mellem naturlighed og landmandens omsorg for dyret. Et naturligt dyreliv i det fri kan være brutalt og farligt, og landmandens opgave er at skærme sine husdyr fra unødige lidelser. Økologiske landmænd tager et dedikeret ansvar for at sænke sygdomsniveauet, øge dyrenes robusthed og forbedre deres naturlige livsmuligheder.
Sundhed
Dyret er fri for sygdom og skader, vokser og er højtydende: Producerer tilfredsstillende mængder af mælk, æg, kød mv. Det er i passende huld, hverken for fed eller mager, og det reproducerer sig. Landmanden viser omsorg og passer dyrene efter deres behov, overvåger og griber ind, når det er nødvendigt og relevant for produktionen.
Naturlighed
Dyret kan udføre sin naturlige adfærd, fx selv bide græsset af på marken, lede efter foder, pleje sin pels, støvbade, bevæge sig frit og hvile efter behov. Dyr har behov for ”naturlighed” i form af lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt med artsfæller og hos pattedyr ligeledes mulighed for at patte som små.
Følelser
Dyret er fri for stress, smerte og ubehag, og desuden har det mulighed for positive oplevelser som frisk luft, sol, leg og sociale relationer. Også dyrenes fremtoning og respons på de forhold, landmanden giver dem i produktionen, indgår i følelsesbegrebet. Mængden af gode oplevelser for dyret omtales som ”positiv velfærd”.