20. oktober 2024

Landbrugsstyrelsen har ved skrivelse af 3. oktober 2024 sendt ovennævnte forslag i supplerende høring.

Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Biavlerforening og Økologisk Landsforening (i det følgende ’foreningerne’) finder det overordentligt vigtig, at forslaget opretholder udtagning af 4 % omdriftsjord som en naturbetingelse for tildeling af grundbetaling for såvel disse 4 som de resterende 96 % af omdriftsjorden (nu som et nyt GLM10 og foreløbig i 2025).

Vi finder det væsentligt at få præciseret i CAP-planen og den efterfølgende regelsætning, at der netop er tale om en betingelse om udtag til natur, som også vil kunne indfries ved andet en ’brak’, samt at betingelsen skal gælde på ejendomsniveau.

I den forbindelse skal vi henlede opmærksomheden på vores tidligere, hidtil ubesvarede henvendelse (af 31.05.2023) vedr. den for sikring af økologisk infrastruktur og dermed fastholdelse og udvikling af den funktionelle biodiversitet stærkt uhensigtsmæssige adgang til indfrielse af den daværende GLM8-betingelse gennem såkaldt fjernbrak.

Vi skal opfordre til, at der med den nye GLM10-naturbetingelse indsættes en betingelse om, at udtagningsbetingelsen skal indfries på de enkelte ejendomsnumre – uafhængigt af ejerforhold.

Begrundelserne herfor er systematisk gennemgået i vores tidligere henvendelse, som derfor vedhæftes som Bilag I.

Hertil kommer, at LandbrugsAvisen efterfølgende (nærmere betegnet den 07.11.2023) har offentliggjort dele af en undersøgelse af fjernbrakkens udbredelse i 2023, og i kortbilagene II og III har vi vist, hvordan vores opfattelse af fjernbrakkens fordeling var helt korrekt, nemlig at det især er landbrug i områder med meget lavt indhold af habitater (i kortet illustreret ved bioscore), der benytter sig af fjernbrakmuligheden, og at fjernbrakken især havner i kommuner med i forvejen relativt højt indhold af habitater.

Dette er i lodret modstrid med anbefalingerne allerede hos bl.a. Tscharntke et al. (2011), som i en dybtgående analyse af brakudlægningens betydning for biodiversitet (og dermed også økosystemtjenester) i Tyskland, konkluderede følgende (idet vi f.s.v.a. referencerne henviser til den som Bilag IV optagne litteraturliste):2

• ”Efficiency of set aside is highest in simple landscapes, where improvements have the highest relative effect, whereas in complex landscapes set asides cannot add much to an already high biodiversity.“

- og videre om økosystemservices i simple landskaber:

• “In simple landscapes, set-aside management can also improve ecosystem services in adjacent crop fields through spillover of pollinators and biological control agents (Thies and Tscharntke, 1999; Thies et al., 2005; Holzschuh et al., 2007).”

- og endelig om, hvordan der generelt er behov for 20 % halvnatur, medmindre kvaliteten af brakken øges:

• Twenty percent of semi-natural non crop habitat appears to be a rough threshold sustaining services such as biodiversity conservation (plants, insects, birds) as well as pollination and biological control. However, improved set-aside management, allowing natural succession wherever possible and sowings only with a diversity of regional seeds and intraspecific aggregation should have the potential to reduce the percentage of semi-natural non-crop habitat needed in the landscape (see Holzschuh et al., 2008). “

Der eksisterer således et påtrængende behov for at få udtagene til natur lagt bredt ud i landskabet, hvor de kan indgå i den økologiske infrastruktur, og samtidig for en højnelse af kvaliteten af disse udtag.

Fra DOFs side er udarbejdet en folder om fuglevenligt udtag, der netop sigter mod at øge kvaliteten heraf, og vi skal opfordre til, at natur-pligten til at udtage omdriftsjord i 2025målrettes dels mod at blive spredt ud i landskabet (gennem pligt til at opfylde den på de enkelte ejendomsnumre), dels at det overvejes, hvordan kvaliteten af de udtagne arealer kan øges – f.eks. gennem supplerende tilskud hertil, hvis størrelse baseres på den faktiske kvalitetsøgning.

Perioden efter 2025:

Det har fremgået af dagspressen (således Politiken 12.10.2024), at regeringen vil udarbejde en analyse af, hvordan kravet om udtagning af de 4 % omdriftsjord spiller sammen med den grønne trepart.

Fra foreningernes side skal vi i den forbindelse bringe i erindring, at den gældende biodiversitetsstrategi i sit afsnit 2.2.2. om tiltag for at bringe naturen tilbage i landbrugsområderne fastslår, at ”der er et presserende behov for at genskabe meget forskelligartede landskabstræk på mindst 10 % af landbrugsarealerne for at skabe plads til vilde dyr, planter, bestøvere og andet, der medvirker til naturlig skadedyrsregulering. Der er bl.a. tale om isolationsbælter, brakjord, der enten er eller ikke er i omdrift, hegn, ikkeproduktive træer, terrassemure og vandhuller”, idet det tillige fremgår, at øget biodiversitet ofte vil fremme landbrugsproduktionen, og at medlemsstaterne skal omsætte 10 %-målet til en lavere geografisk målestok for at sikre sammenhæng mellem habitaterne.3

Også Biodiversitetsrådet har i deres nyligt offentliggjorte notat (af 10.10.2024) påpeget vigtigheden af hvad de betegner som sikring af en vis naturtæthed også i de 70 % af landets areal, som ikke udlægges som beskyttet og strengt beskyttet areal, da det, som de anfører p. 8 ”kan medvirke til at forbedre biodiversiteten generelt og øge den funktionelle sammenhæng imellem potentielt funktionelt adskilte beskyttede naturområder samt gøre naturen mere tilpasningsdygtig over for klimaforandringer og deraf afledte effekter.”

Hertil kommer, at den nyligt vedtagne Forordning om Naturgenopretning (2024/1991) i sin Artikel10 pålægger medlemslandene at træffe passende og effektive foranstaltninger til forbedring af bestøvermangfoldigheden og vende nedgangen i bestøverbestandene senest i 2030 og derpå opnå en stigende tendens, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer.

Og i artikel 11 at øge andelen af landbrugsareal med landskabstræk med stor diversitet, samt at bringe indekset for agerlandsfugle til at stige med (for lande, der som DK har historisk set mere reducerede bestande af agerlandsfugle) 10 % i 2030, 20 % i 2040 og 30 % i 2050.

I 2019 rummede danske landbrugsejendomme gennemsnitligt 3,3 % ikke-produktive arealer, idet 2/3 af ejendommene vurderedes at ligge under dette gennemsnit, og ¼ af alle ejendomme at have mindre end 2 % udyrkede arealer (Dalgaard et al. 2019).

Rand/arealratio for danske marker har været jævnt faldende siden i hvert fald 1954 (Beier et al. 2017) og indekset for agerlandsfugle har været jævnt faldende siden 1990.

Ingen af de ovennævnte mål vil derfor kunne opfyldes, medmindre der træffes aktive foranstaltninger til at øge andelen af udyrkede arealer i agerlandet.

Foreningerne skal derfor opfordre til, at der i den bebudede analyse af udtagningsbetingelsens samspil med den grønne trepart i mangel af målrettet, dansk forskning på området som minimum inddrages de i bilag IV opførte fortrinsvis internationale referencer, idet regeringen opfordres til nøje at redegøre for, hvordan biodiversitetsstrategiens og Naturgenopretningsforordningens mål vil blive søgt opfyldt, hvis natur-betingelsen om udtagning af 4 % omdriftsjord ikke fortsættes efter 2025.

Med venlig hilsen

- foreningernes repræsentanter i Overvågningskomiteen -

Henrik Wejdling Jakob Bergmann Nielsen

Dansk Ornitologisk Forening/ Danmarks Jægerforbund

BirdLife Danmark

Rune Haugaard Sørensen Sybille Kyed

Danmarks Biavlerforening Økologisk Landsforening4

Bilag:

I Brev af 31.05.2023 til Landbrugsstyrelsen vedr. adgangen til brug af ’fjernbrak’ til

opfyldelse af GLM 8-kravet om udtag af 4 % omdriftsjord (bilag kan eftersendes om ønsket).

II III IV Bioscorekortene for Ikast-Brande og Lolland Kommuner, der i 2023 havde hhv. 6,47% udtag (heraf 12 % fjernbrak) og 3,43 % udtag.

Bioscorekortene for de tre kommuner, der havde hhv. mest og mindst udtag i 2023 (med angivelse af udtagnings-procenter).

Relevant litteratur, der - i mangel af fokuseret dansk forskning i betydningen for biodiversiteten i landbrugslandskaber af brak og anden landskabsheterogenitet - som minimum bør indgå i Regeringens analyse af, hvordan betingelsen om udtag til natur på ejendomsniveau spiller sammen med den grønne trepart (ud over 2025).

Vil du vide mere?