BioFach 2027 – planlægning af den danske fællesstand
Januar 2026 – December 2026
Om projektet:
Med sine 50.000 besøgende er BioFach i Nürnberg verdens største internationale økologimesse. Messen er et centralt og vigtigt kommercielt mødested for økologiske virksomheder og internationale indkøbere og beslutningstagere. Desuden sker der også eksponering af virksomhederne overfor internationale trendspottere, politikere samt presse.
Formålet med projektet er at fremme den økologiske eksport og bidrage til regeringens fordoblingsmål gennem en værdiskabende forberedelse af den danske fællesstand på BioFach 2027. Formålet er at skabe synlighed om Danmark som økologisk foregangsland, vise innovationskraften som de danske producenter er kendte for, sikre møder med internationale indkøbere og beslutningstagere, og understøtte danske virksomheders adgang til og position på vigtige eksportmarkeder – særligt i DACH-regionen.
Kontaktperson for Økologisk Landsforening:
Mette Villekær
Projektperiode:
Januar 2026 – December 2026
Deltagere/målgruppe:
- Danske økologiske virksomheder, der inviteres til at udstille på fællesstanden med henblik på kommercielle aktiviteter med internationale beslutningstagere.
- Udenlandske indkøbere og beslutningstagere, som skal inviteres til at besøge fællesstanden med henblik på kommercielle aktiviteter, men også for at få viden om, og inspiration til, hvordan økologiens styrkepositioner kan iscenesættes og tydeliggøres overfor hele værdikæden.
Finansiering:
Støttet af Fonden for økologisk landbrug
Links til anden info eller arrangementside: