Afskovning

Det mener Økologisk Landsforening om regeringens plan mod afskovning

Regeringen har vedtaget en vigtig plan mod afskovning. Det er en ramme for indsatsen, som skal følges op med konkrete handlinger.

I Økologisk Landsforening mener vi, det vigtigste skridt inden for landbrugssektoren mod afskovning er at fremme omlægning til et bæredygtigt og robust landbrugs- og fødevaresystem. Det er omlægning til økologi.

Økologi er omlægning til et landbrug med stor vægt på plantebaserede fødevarer, hvilket igen kommer til udtryk på tallerkenen. En tallerken med stor vægt på grønt er det bedste, vi kan gøre for at sikre plads til verdens skove. En ha. med planter til os mennesker kan sikre mad nok til rigtig mange flere mennesker, end hvis vi producerer foder, der først skal gennem dyrene. Når den ene ha. er økologisk beskytter vi samtidigt vandmiljøet mod næringsstoffer, drikkevandet og naturen mod pesticider.

I økologien skal dyrene ud på marken, og principielt skal økologi indrettes i lokalt tilrettelagte systemer, hvorfor, der er krav om en vis selvforsyning med foder. Derfor betyder omlægning til økologi, at vi får langt færre dyr i landbruget og mere plads til skov og biodiversitet.

I tillæg til økologireglerne drøfter Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, om organisationerne skal gå sammen om en anbefaling til mejerierne og slagterierne, om at stille krav om, at deres leverandører kun har brugt proteinfoder fra Europa.

Også i de professionelle køkkener kan der gøres en indsats for at modvirke afskovning. I Danmark har vi skabt det økologiske spisemærke i bronze, sølv og guld. Regeringen har en strategi om, at alle statslige køkkener skal have økologisk sølvmærke. Dette tiltag bør udbredes så alle offentlige køkkener har sølvmærke inden udgangen af 2023, og regeringen bør se på muligheden for at introducere et minimumskrav til andelen af planteprodukter på menuen i tilknytning til mærkerne med stigende krav fra bronze til sølv.

Vejen til omstilling er at sikre sammenhæng mellem produkternes aftryk på bæredygtighed og produktionsomkostningerne, så de mest belastende produkter bliver de dyreste at fremstille. Det er væsentligt for at aktivere markedskræfterne i en omstilling af landbrugs- og fødevaresystemet. Denne sammenhæng kan skabes ved at bygge EU’s landbrugspolitik og en grøn skattereform med CO2 afgifter sammen. I Økologisk Landsforening har vi udviklet modellen Pris på bæredygtighed. Det er en model med et klimaloft og minimumskrav til natur, som integrerer et klimaregnskab og dokumentationskrav på natur som forudsætning for landbrugsstøtte. Jo større klimaaftryk, jo mindre plads til natur, jo mindre støtte til landmanden. Denne model bør regeringen arbejde for at udbrede til alle øvrige EU-lande.

Økologisk Landsforening ser også etableringen af Plantefonden i landbrugsaftalen fra oktober 2021 som et vigtigt initiativ, der kan stoppe afskovning. Plantefonden skal via sortsudvikling, produktudvikling, forskning og markedsfremme medvirke til at skabe et solidt alternativ til en stor husdyrproduktion og dermed nedbringe efterspørgslen på foder-soja.

Afskovning foregår ikke kun i 3. lande. Vi står også med et dansk landbrugslandskab præget af afskovning. I Økologisk Landsforening mener vi, at en plan mod afskovning også handler om, hvad vi selv gør. Derfor er vi i Økologisk Landsforening gået foran for at fremme udbredelsen af træer som en integreret del af fødevaresystemet både i Danmark og i 3. lande.

Selv med et landbrugs- og fødevaresystem i en bæredygtig balance med vægt på produktion af planter til mad kan der være behov for flere indsatser. Økologisk Landsforening anbefaler, at det afdækkes, om det økologiske regelsæt skal styrkes, så det sikrer, at der ikke inddrages nye jomfruelige arealer til landbrug, og at produkter som kaffe, kakao, palmeolie mm. kommer fra arealer, der ikke giver anledning til afskovning.

Foto: Julie Rohde