Carbon farming

Hvad mener Økologisk Landsforening om carbon farming som grundlag for carbon-certifikater til tredje part?

EU-kommissionen har introduceret en ny produktionsgren i landbruget. Det er carbon farming.

Det er en anerkendelse af, at det er vigtigt at passe på jordens kulstofindhold. Der skal lige så meget tilbage i jorden, som der brændes af, når vi dyrker markerne for at lave fødevarer. Det er ikke nyt for økologien, det er en del af det principgrundlag, som økologien hviler på, og som er blevet kaldt den levende jord.

Når økologi som gennemsnit har et lavere klimaaftryk pr. ha. end konventionel drift, skal det blandt andet tilskrives, at økologer har flere græsmarker, som netop bidrager til carbon farming.

Økologisk Landsforening er derfor meget glade for, at EU-kommissionen anerkender betydningen af carbon farming. Økologisk Landsforening er også glade for, at EU-kommissionen peger på, at EU's landbrugsstøtte skal fremme carbon farming. Det taler direkte ind i Økologisk Landsforenings model Pris på bæredygtighed, som er et forslag til, hvordan EU's landbrugsstøtte kan indrettes, så adgang til landbrugsstøtten hænger sammen med bedriftens bæredygtighed. Jo større footprint, jo mindre støtte. Dette forslag vil honorere en dyrkningsform, der lægger kulstof i jorden - altså carbon farming. Det kan samtidigt være en måde at introducere CO2-afgifter i landbruget.

Økologisk Landsforening kan derimod ikke bakke op om, at der etableres et privat marked for handel med carbon-certifikater til 3. part.

Udstedelse af carbon-certifikater med henblik på at skabe et marked vil være forbundet med mange problemer, særligt hvis handlen indebærer, at der sælges en kvantificeret kulstoflagring. Det vil stille store krav til præcision i opgørelserne. En præcision, som er vanskelig at forestille sig er mulig, da effekten vil variere i forhold til jordens faktiske kulstofbalance. Hvis jorden allerede er i kulstofbalance, vil den konkrete praksis ikke føre til yderligere lagring, og det vil derfor være forkert at bruge denne til at nedskrive klimabelastningen fra de aktiviteter, der ligger hos køber. Der vil skulle skabes sikkerhed for, at handlinger, der ligger til grund for det solgte certifikat, opretholdes i hele dækningsperioden. Disse forhold betyder, at dækningsperioden bør være meget kort, måske kun et år. Dernæst kan der indtræde naturbetingede hændelser, som landmanden ikke er herre over, og som underminerer effekten.

Dertil kommer, at hvis det skal være muligt at holde verdens temperaturstigning på 1,5 grader, så er der ikke plads til, at landbruget sælger sin kulstoflagring ud til andre sektorer. Landbruget har selv behov for at bogføre kulstoflagringen i sit eget klimaregnskab for at blive klimaneutralt.

Oveni kommer en udfordring med at sikre lighed for alle og den rigtige prissætning. Handel med carbon-certifikater vil kunne gøre det svært for nye virksomheder og nye økonomier at komme ind på markedet, fordi de nye virksomheder og nye økonomier kan være mindre økonomisk rustede til at købe certifikaterne.