Treparten: Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

Den 18. november 2024 fremlagde regeringen, SF, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftalen var kulminationen på de langstrakte forhandlinger om den grønne trepart.

Økologisk Landsforening anerkender, at aftalen har potentiale til at ændre det danske landskab i retning af, at landbruget giver arealer tilbage til natur og skov. Historisk er der taget arealer i dyrkning, som vi ikke længere kan forsvare, skal være en del af vores landbrugsdrift. Det har for store omkostninger for naturen, klimaet og vores vandmiljø.

Det er også positivt, at der er et bredt politisk flertal bag den grønne trepartsaftale – nu Aftale om Implementering af et Grønt Danmark – der med aftaleteksten anerkender det økologiske fordoblingsmål og med dens henvisning til regeringens økologistrategi gentager, at økologi er en vigtig del af omstillingen til et grønt landbrug. Vi glæder os over, at politikerne har lyttet til os og skrevet ind i aftalen, at der skal sikres midler til at øge efterspørgslen og forbrug af økologiske fødevarer, og at direkte teknologitilskud ikke må forårsage konkurrenceforvridning for økologerne.

Økologisk Landsforening stiller sig imidlertid kritiske overfor, at aftalen derudover ikke lægger skinnerne ud til at omstille landbruget. Vores mål er, at Danmark får et landbrug, der arbejder med - ikke mod - naturen, idet vi forestiller os en verden der tænker og handler økologisk. Det er ikke at omstille landbruget at bruge fodertilsætningsstoffer, indføre pyrolyse og udbringe biokul, bruge nitrifikationshæmmere, forsure gyllen, opsætte fakkelafbrændere på biogasanlæg, lave hyppig gylleudslusning mm. Disse teknologier kan alle være en del af et omstillet landbrug, men de er ikke omstilling i sig selv. Direkte tilskud til den type af teknologier giver os ikke det landbrug med dyr på græs og marker med plads til træer, buske og vandhuller og et summende liv af insekter og sangfugle, som vi ønsker, for at have et robust dyrkningssystem, der både tager hensyn til sine omgivelser og understøtter et intakt økosystem. De sigter efter at opretholde et landbrug som det, vi kender i dag.

Slut med krav om udyrkede arealer

EU-kravet om 4 pct. udyrkede arealer - det vi kalder for naturkravet, men som er blevet omtalt som et brakkrav - overlevede trepartsaftalen og gælder til og med 2026. Kravet blev, ved indgåelsen af den store kvælstofaftale i december 2025, sløjfet fra 2027.

Økologisk Landsforening har aldrig bakket op om, at alle landbrug skal udlægge brakarealer. Foreningen har arbejdet aktivt for at opretholde kravet, men i en anden form, så det fungerede som et naturkrav, som det også var hensigten fra EU. EU indførte ikke et brakkrav. Det var noget, det blev gjort til i Danmark. EU forsøgte at råde bod på en udvikling, hvor landbrugslandskabet er blevet til ubrudte marker. En udvikling der har gjort et stort indhug i bestandene af insekter, fugle og andre dyr ude i det dyrkede land.

Der er behov for levesteder og fødegrundlag til agerlandets nyttedyr, for at vi kan drive vores landbrug uden pesticider. Når mariehønsene og snyltehvepsene ikke er der, skal landmanden ud med sprøjten for at sprøjte lusene og snudebillerne væk, og derfra kører den negative spiral.

Vi er ærgerlige over, at partierne bag kvælstofaftalen bare fjerner det upopulære brakkrav. De burde have stillet med et alternativ. Det kunne have været et krav om, alle landbrug skal demonstrere en vis marknatur-indeksscore. Altså en score, der siger noget om potentialet for biodiversitet, og præmierer, at der er permanente strukturer som træer, læhegn, markskel, diger, våde lavninger, tørre toppe og markveje og ekstensivt græssede arealer mm. Altså præcis det, som EU ville med kravet.

Fra Pris på bæredygtighed til nyt CAP-udspil

Inden den grønne trepart blev vedtaget, havde Økologisk Landsforening spillet ind til aftalen med en model for, hvordan EU's landbrugsstøtte skulle indrettes, så den samtidig kunne danne rammen for opkrævning af den aftalte klimaafgift. Vi kaldte modellen for Pris på bæredygtighed. Den slog på, at en klimaafgift skulle kunne rulles ud i hele EU og opfylde det mål, der var skrevet ind i aftalen om, at EU's landbrugsstøtte både skulle hjælpe ibrugtagning af ny teknologi og produktionsomstilling på vej, og at implementeringen skulle have fokus på at minimere statslige administrationsomkostninger.

Pris på bæredygtighed blev i sommeren 2025 erstattet af en række anbefalinger til EU's landbrugsstøtte efter 2027. Anbefalingerne blev udarbejdet sammen med otte andre grønne organisationer.