Treparten: Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

Den 18. november 2024 fremlagde regeringen, SF, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftalen var kulminationen på de langstrakte forhandlinger om den grønne trepart.

Økologisk Landsforening anerkender, at aftalen har potentiale til at ændre det danske landskab i retning af, at landbruget giver arealer tilbage til natur og skov. Historisk er der taget arealer i dyrkning, som vi ikke længere kan forsvare, skal være en del af vores landbrugsdrift. Det har for store omkostninger for naturen, klimaet og vores vandmiljø.

Det er også positivt, at der er et bredt politisk flertal bag den grønne trepartsaftale – nu Aftale om Implementering af et Grønt Danmark – der med aftaleteksten anerkender det økologiske fordoblingsmål og med dens henvisning til regeringens økologistrategi gentager, at økologi er en vigtig del af omstillingen til et grønt landbrug. Og vi glæder os over, at politikerne har lyttet til os og skrevet ind i aftalen, at der skal sikres midler til at øge efterspørgslen og forbrug af økologiske fødevarer, og at direkte teknologitilskud ikke må forårsage konkurrenceforvridning for økologerne.

Økologisk Landsforening stiller sig imidlertid kritiske overfor, at aftalen derudover ikke lægger skinnerne ud til at omstille landbruget. Økologisk Landsforenings mål er, at Danmark får et landbrug, der arbejder med naturen og ikke mod naturen, og en verden der tænker og handler økologisk, da vi kun har en planet. Det er ikke at omstille landbruget at bruge fodertilsætningsstoffer, indføre pyrolyse og udbringe biokul, bruge nitrifikationshæmmere, forsure gyllen, opsætte fakkelafbrændere på biogasanlæg, lave hyppig gylleudslusning mm. Disse teknologier kan alle være en del af et omstillet landbrug, men de er ikke omstilling i sig selv. Direkte tilskud til den type af teknologier giver os ikke det landbrug med dyr på græs og marker med plads til træer, buske og vandhuller og et summende liv af insekter og sangfugle, som vi ønsker, for at have et robust dyrkningssystem, der både tager hensyn til sine omgivelser og understøtter et intakt økosystem. De sigter efter at opretholde et landbrug som det, vi kender i dag.

Kravet om 4 pct. udyrkede arealer, som er indført af EU fra 2023, overlevede i første omgang ind til næste sommer på trods af, at EU har fjernet det. Det er positivt, da det er et krav, som vi i Økologisk Landsforening arbejdede aktivt for blev opretholdt, da det er afgørende for at stoppe den drastiske tilbagegang i biodiversitet, der har fundet sted i det dyrkede land som følge af intensiveringen af landbruget. Der er behov for levesteder og fødegrundlag til agerlandets nyttedyr, for at vi kan drive vores landbrug uden pesticider. Når mariehønsene og snyltehvepsene ikke er der, skal landmanden ud med sprøjten for at sprøjte lusene og snudebillerne væk, og derfra kører den negative spiral.

Væsentligt er det også, at den politiske aftale rummer formuleringer, der giver os en ny chance for at komme på banen med Pris på bæredygtighed.

Pris på bæredygtighed er vores bud på, hvordan EU's landbrugsstøtte skal indrettes fremover, hvor den samtidigt kan danne rammen for opkrævning af den aftalte klimaafgift. Pris på bæredygtighed sikrer, at en klimaafgift kan rulles ud i hele EU og opfylder det mål, der er skrevet ind i aftalen om, at EU's landbrugsstøtte både skal hjælpe ibrugtagning af ny teknologi og produktionsomstilling på vej, og at implementeringen skal have fokus på at minimere statslige administrationsomkostninger. Hvis afgiften opkræves via EU's landbrugsstøtte, i stedet for at blive administreret via Skat, kan vi undgå et administrativt mellemled i Skat til at håndtere såvel opkrævning som håndtering af provenuer, som vil være forbundet med yderligere statslige ansættelser.