Øko-prisen 2026: Vi hylder en økologisk ildsjæl på Madens Folkemøde

Vær med, når vi på Madens Folkemøde 2026 kårer årets vinder af Øko-prisen på Folkemødescenen

Arrangementsinfo

Tid

Den 22. maj - Kl. 13.00 - 13.45

Lokation

Folkemødescenen på Kirkepladsen 3, Madens Folkemøde, 4800 Nykøbing Falster

Arrangør

Økologisk Landsforening

Pris

Gratis

Program

Økologisk Landsforening overrækker Øko-prisen 2026 til en drivkraft, der har gjort en helt særlig indsats for at styrke og udbrede økologien. Det bliver en festlig overrækkelse, hvor vi både kårer årets vinder og inviterer til en levende debat om fremtidens måltider med 
tre markante aktører.

DE TRE NOMINEREDE TIL ØKO-PRISEN 2026 ER:

RIKKE GRØNNING
Konsulent og partner i Grønning & Kjærgaard samt ejer af restauranten Good Food To Go med Det Økologiske Spisemærke i guld.

LISELOTTE ANDERSEN
Ejer af Kokken på Kanten, kulinarisk konsulent og kogebogsforfatter.

JAKOB ØRSTRUP
Madmand, idémand, kulinarisk iværksætter og stifter af Ø&Ko.

Kom og lyt med, når adm. direktør i Økologisk Landsforening, Rasmus Prehn, tager en samtale med årets tre nominerede om visioner, vilje og veje til en stærkere økologisk fremtid. Hvad drømmer de om, og hvordan vil de drive udviklingen videre?

Øko-prisen 2026 overrækkes af forperson i Økologisk Landsforenings udvalg for professionelle køkkener, Mona Carøe, der er cheføkonoma på Regionshospitalet Randers med Det Økologiske Spisemærke i guld.

DEBAT: HVEM PASSER PÅ MÅLTIDET?

Du kan også opleve tre markante stemmer fra branchen gå på scenen for sammen med publikum at tage temperaturen på vores fælles måltid. Hvad havner på tallerkenen i morgen, og hvem sætter retningen for de råvarer, du vælger? Adm. direktør i Økologisk Landsforening, Rasmus Prehn, modererer samtalen mellem:

SIGNE LOBDRUP
Direktør for Roskilde Festival

ANDERS MORGENTHALER
Forfatter, tegner og debattør

KRISTINE PILGAARD
Kommerciel direktør i MENY

 

Måske du også kunne være interesseret i...