11. marts 2025

Høringssvar til NOTAT TIL § 2-UDVALGET (LANDBRUG), § 5-UDVALGET (FISKERI) OG DET RÅDGIVENDE FØDEVAREUDVALGS EU-UNDERUDVALG om Kommissionens meddelelse: En vision for landbrug og fødevarer: Sammen skaber vi en attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende generationer. KOM (2025) 75

Økologisk Landsforening mener visionen giver anledning til stor bekymring. Visionen har meget karakter af den oprindelig EU-landbrugspolitik, som har påført erhvervet og vores omgivende klima og miljø samt husdyrproduktionen store problemer, som nu skal håndteres, og som var anledningen til, at der i 1990´erne kom de første forsøg på at gøre landbrugspolitikken grønnere. Det er vanskeligt at se, hvordan de problemer som EU's fælles landbrugspolitik har påført samfundet kan løses ved at gå tilbage til den oprindelige politik med stærkt fokus på direkte indkomststøtte. Behovet for indkomststøtte bør løftes via socialpolitikken og ikke blandes sammen med landbrugspolitikken. Erfaringer viser, at denne sammenblanding har konsekvenser for det omgivende miljø, og på trods af, at EU har udbetalt indkomststøtte i godt 60 år, er der fortsat som det fremgår af notatet i gns. et lavere indkomstniveau i landbrugssektoren i EU end i flere andre sektorer.

Økologisk Landsforening finder det meget kritisk, at EU kommissionen ikke forholder sig til det store antal analyser, der er lavet af EU's landbrugspolitik herunder fra både OECD og EU's revisionsret og de tilhørende anbefalinger til, hvordan EU's landbrugspolitik skal ændres for at fremtidssikre det europæiske landbrug, sikre grundlag for at effektevaluere politikken, og sikre et landbrug, der respekterer de planetære grænser og medvirker til at sikre et miljø, hvor nuværende generationers behov opfyldes uden at bringe fremtidens generationers muligheder for at møde deres behov i fare kommende jf. definitionen på bæredygtighed i Brundtland rapporten.

Det er tilsvarende svært at finde anbefalingerne fra den strategiske dialoggruppe om EU's landbrug afspejlet i EU kommissionens vision.

Visionen bør fastslå, som det også anbefales af den strategiske dialoggruppe, at EU's landbrugsstøtte gradvis skal ændres, så den betaler for ecosystem services og herunder for leverancer, der går videre end minimumskrav fremfor fødevareproduktion. Denne anbefaling kan imødekomme EU kommissionens ønske om i højere grad at arbejde med incitamenter

frem for konditionalitet. Så længe der gives basisindkomststøtte vil det omvendt være naturligt at reducere basisindkomststøtten, hvis landbrugene ikke lever op til gældende krav til landbruget, eftersom overtrædelse af reglerne for landbruget skal have en konsekvens ligesom øvrige overtrædelser af regler. De gældende krav bør afspejle de byrdeforpligtelser de enkelte lande har forpligtet sig på i forhold til vandmiljø, drikkevand, klima, natur og dyrevelfærd.

Hvis landbrugsstøtten udbetales for ecosystem services fremfor som ren indkomststøtte, vil det være mindre relevant at indsætte et støtteloft. Det vil ligeledes være mindre relevant at have som målsætning, at støtten skal have særligt fokus på områder med naturbetingede ulemper.

Økologisk Landsforening advarer mod at etablere carbon farming som en selvstændig indkomstkilde uden for landbrugsstøttesystemet. Kulstoflagrende landbrugspraksis vil høre ind under, hvad der kan betragtes som ecosystem service. Carbon farming som omsættelige kreditter, der handles i et selvstændigt system evt. handles til sektorer uden for landbruget vil være ledsaget af stort bureaukrati, der vil opstå behov for at sikre, det ikke både finansieres fra landbrugsstøtten og via handel med certifikater. Det vil stille store krav til præcision i opgørelserne, hvis der skal handles med en kvantificeret lagret mængde kulstof. En præcision, som er vanskelig at forestille sig er mulig, da effekten vil variere i forhold til jordens faktiske kulstofbalance. Hvis jorden allerede er i kulstofbalance, vil den konkrete praksis ikke føre til yderligere lagring, og det vil derfor være forkert at bruge denne til at nedskrive klimabelastningen fra de aktiviteter, der ligger hos køber. Der vil skulle skabes sikkerhed for, at handlinger, der ligger til grund for det solgte certifikat, opretholdes i hele dækningsperioden. Disse forhold betyder, at dækningsperioden bør være meget kort, måske kun et år. Dernæst kan der indtræde naturbetingede hændelser, som landmanden ikke er herre over, og som underminerer effekten.

Dertil kommer, at hvis det skal være muligt at holde verdens temperaturstigning på 1,5 grader, så er der ikke plads til, at landbruget sælger sin kulstoflagring ud til andre sektorer. Landbruget har selv behov for at bogføre kulstoflagringen i sit eget klimaregnskab for at blive klimaneutralt.

Oveni kommer en udfordring med at sikre lighed for alle og den rigtige prissætning. Handel med carbon-certifikater vil kunne gøre det svært for nye virksomheder og nye økonomier at komme ind på markedet, fordi de nye virksomheder og nye økonomier kan være mindre økonomisk rustede til at købe certifikaterne.

Visionen indeholder, at der skal udvikles et benchmarkingværktøj. Økologisk Landsforening lægger vægt på, at dette værktøj, ligesom det indgår i anbefalingerne fra den strategiske gruppe kan bruges som udbetalingsgrundlag fra landbrugsstøtten, hvor opgørelsessystemerne består af resultatindikatorer. Det vil være en bedre anvendelse af et

benchmarkingværktøj end at udvikle certificerings- og mærkningsordninger. Den grønne omstilling i landbruget kan ikke drives af mærkningsordninger. Økologisk Landsforening mener, at en grøn omstilling i en markedsbaseret økonomi skal drives af et system, der sikrer sande priser på varerne, og det skal et benchmarkingværktøj medvirke til at skaffe, f.eks. ved at blive brugt som udbetalingsgrundlag for landbrugsstøtten, således at det er de produkter, der har det lavest bæredygtighedsaftryk, der er stillet mest fordelagtigt i forhold til landbrugsstøtte.

Økologisk Landsforening ser kritisk på, at investeringsstøtteordninger og støtte til miljøteknologi. En indretning af landbrugsstøtten, så den udbetales i henhold til simulerede klima, natur, miljø og dyrevelfærdsresultater vil skabe en efterspørgsel på ny teknologi. Det er en efterspørgsel, der både vil stimulere udvikling af ny teknologi og markedsmodne teknologien herunder ramme et realistisk prisniveau. Direkte teknologitilskud kapitaliserer sig i priserne og sikrer ikke de samfundsmæssigt omkostningseffektive løsninger. Dertil vil det favorisere, det teknologitunge landbrug frem for landbrug, der når målene ved en tilpasset drift og markplan, og det favoriserer store bedrifter, der kan bære store investeringer, da teknologitilskud forudsætter investeringer af en vis størrelse, for at administrationsudgiften skal stå mål med effekten. Teknologitilskud øger den administrative byrde.

Økologisk Landsforening er positive overfor, at der skal ses på løsninger, der kan beskytte europæiske landmænd mod konkurrence fra produkter fra 3. lande, der produceres under mere lempelige forhold, herunder at der bruges pesticider, der ikke er tilladt i EU, at der er lempeligere dyrevelfærdsstandarder.

Økologisk Landsforening noterer, at der tales om at udvikle eksportkreditter. Det er vigtigt for Økologisk Landsforening, at disse ikke skaber en konkurrenceforvridning over for udviklingslandene, og dermed forhindrer dem i at få en produktion og handel op at stå.

Økologisk Landsforening noterer sig, at EU- kommissionen vil sikre en større selvforsyning med protein. Økologisk Landsforening efterlyser, at EU-kommissionen anerkender, at det store behov for import af protein skal tilskrives den meget store husdyrproduktion. I Danmark importeres der mere protein primært til foder, end der kommer ud som fødevarer. Den store proteinimport vil kunne sikre en proteinforsyning til 23 mio. mennesker jf. ØLs egne opgørelser, mens der kun produceres protein svarende til 16 mio. menneskers behov. Der er endvidere ikke vundet noget i forhold til at sikre fødevareforsyningssikkerhed ved at øge egenforsyningen med protein, hvis det er på bekostning af egenforsyning med kalorier. En strategi, der skal sikre større egenforsyning bør handle om egenforsyning med fødevarer.

Økologisk Landsforening finder det problematisk, at EU-kommissionen angiver, at den vil intensivere salgsfremme for husdyrprodukter. Det er direkte i modstrid med behovet for at skabe større sikkerhed for den globale fødevareforsyning. Det er i samme forbindelse opsigtsvækkende, at EU kommissionen ikke annoncerer initiativer, der skal fremme en mere

planterig kost. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt og godt, at EU- kommissionen vil sikre øget genanvendelse af næringsstoffer. Det er ligeledes positivt, at EU-kommissionen vil reducere miljø- og klimaaftryk samtidigt med, der er fokus på betydningen af natur og opretholdelse af græsarealer samt at skabe innovation og fremme bæredygtige produktionsmodeller.

Økologisk Landsforening finder det positivt, at landbruget skal medvirke til at nå klimaneutralitet i 2050, og at økologi og permanente strukturer skal fremmes. Dette vil kunne sikres gennem udbetaling af landbrugsstøtten baseret på resultatopgørelser. Det er i den forbindelse ligeledes positivt, at EU-kommissionen peger på, at der skal fremlægges en digitaliseringsstrategi for landbruget, da øget digitalisering vil gøre det enklere at arbejde med resultatopgørelser som udbetalingsgrundlag for landbrugsstøtten.

Vil du vide mere?