Danmark som foregangsland for økologisk afsætning
Januar 2025 – December 2025
Om projektet:
Vi arbejder for at skabe bedre afsætningsmuligheder for danske, økologiske virksomheder – både herhjemme og i udlandet. Gennem en kombination af branding og målrettet bearbejdning af værdikæder gør vi det lettere for økologiske virksomheder at få adgang til nye markeder og styrker samtidig Danmarks position som et foregangsland inden for økologi.
For at brande Danmark som verdens førende økologination sætter vi fokus på udvalgte markeder og beslutningstagere. Vi udarbejder inspirerende præsentationer og en digital værktøjskasse fyldt med nyheder, markedsrapporter og gode råd til eksport. Samtidig gennemfører vi en målrettet PR- og kommunikationsindsats via sociale medier og nyhedsbreve, der styrker synligheden. For at sikre størst mulig gennemslagskraft måler og evaluerer vi løbende effekten af indsatsen.
Samtidig arbejder vi konkret med værdikæderne i Sverige, Tyskland og Holland for at skabe nye muligheder for danske økologiske varer. Dette indebærer analyser af de tre markeder og udvikling af opdaterede rapporter, der fokuserer på trends og efterspørgsel. Vi præsenterer danske økologiske produkter for detailkæder, grossister og distributører gennem møder og strategisk markedsføring. Derudover styrker vi forbindelserne og øger kendskabet gennem en international presseindsats og kommunikation på sociale medier.
Projektet gør det lettere for danske virksomheder at få adgang til nye markeder og fremmer økologi som en præference blandt internationale beslutningstagere. Med øget eksport som mål bidrager vi samtidig til regeringens ambition om at fordoble den økologiske eksport frem mod 2030.
Projektleder:
Dennis Hvam
Projektperiode:
Januar 2025 – december 2025
Deltagere/målgruppe:
Der er to målgrupper i projektet. Den første målgruppe er internationale beslutningstagere i såvel det politiske system, det kommercielle system og i civilsamfundet på relevante eksportmarkeder. Den anden målgruppe er internationale indkøbere og beslutningstagere i afsætningsleddet, dvs. detailkæder, grossister og distributører på de 3 udvalgte eksportmarkeder; Sverige, Tyskland og Holland.
Finansiering:
Støttet af Fonden for økologisk landbrug, Finansieret af Den Europæiske Union – NextGenerationEU.
Links til anden info eller arrangementside:
Find markedsrapporter på: