
Frugtbar jord
Et øget økologisk areal skaber sundere jord og bedre frugtbarhed.
Klimaet, biodiversiteten og vores vandmiljø er i krise, og jorden er et af vores vigtigste redskaber til løsningen. Det er i jorden, vi binder CO2, og der vi starter vores madsystem.
Det er også gennem frugtbar jord, vi skaber levegrundlag for mikrober, svampe og mikroliv, som sikrer robuste økosystemer, der kan regenerere sig selv.
Det er i måden, vi indretter vores dyrkningsflader, at vi skaber levegrundlag for vilde planter, insekter og dyr. Og det er ved fraværet af syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning, at vi skåner vores grundvand og havmiljø for mødet med giftstoffer, kvælstof og fosfor.
FORMÅL
- Bidrage til at løse biodiversitets- og klimakrisen
- Bidrage til at skabe mere plads til natur i hele Danmark*
- Bidrage til ren jord og rent drikkevand, fri for syntetiske sprøjtegifte
*I takt med at økologien udbredes, vil økologiens krav om, at dyr har adgang til udearealer, mere plads til dyrene og restriktioner på importeret foder medføre et landbrug med færre dyr samlet set, og dermed mere plads til både vild natur og agerlandsnaturen i markerne.
AMBITIONER 2030
- 25% af det dyrkede areal i Danmark er økologisk (2023: 11,7%)
- 10% af Danmarks landbrugsareal består af landskabselementer med stor diversitet og ikke produktive områder, som bidrager til at øge og forbedre agerlandsnaturen* (2-5%)
- Al landbrugsjord i drikkevandsoplande og i tilknytning til sårbare vandmiljøer dyrkes økologisk med henblik på at skabe rent drikkevand og levende vandmiljøer
- Udbrede den regenerative praksis i økologien med henblik på at øge jordfrugtbarheden og mikrolivet i jorden for at leve op til de økologiske principper
- Sikre kendt og tydelig sammenhæng mellem økologi og regenerativt landbrug
*Målet om, at mindst 10% af landbrugsarealet består af landskabselementer med stor diversitet og ikke produktive områder, er fastsat med afsæt i EU’s biodiversitetsstrategi 2030.
Mærkesager

Sunde måltider
Økologiske måltider skal forandre trivsel, sundhed og klima.

Gode dyreliv
Plads og fri bevægelighed skaber bedre levevilkår for landbrugsdyrene.

Frugtbar jord
Et øget økologisk areal skaber sundere jord og bedre frugtbarhed.