Grise
Økologisk griseproduktion er kendetegnet ved, at søer og smågrise lever udendørs.
Her får både moderdyr og smågrise motion, frisk luft og mulighed for at rode i jorden, bade i mudder, og hvad der ellers hører til naturlig griseadfærd. Derudover har smågrisene mulighed for at die længere hos soen. Alt det er årsag til at brugen af medicin som fx antibiotika er meget lav i økologisk griseproduktion.
Alle økologiske pattegrise bliver født i hytter på marken. Her går de indtil fravænning ved ca. seks ugers alderen - nogle landmænd venter med at fravænne pattegrisene til den naturlige fravænningsalder, som er, når smågrisene er 10-12 uger. Herefter kommer grisene på stald, hvor der er adgang til et udeareal med fast gulv og frisk luft. Her går grisene, indtil de skal slagtes i en alder af ca. seks måneder.
En økologisk gris på ml. 85 og 110 kg. skal have min. 2,3 kvm plads til sin rådighed, hvoraf 1 kvm skal være udendørs. En konventionel gris i samme vægtklasse har krav på 0,65 kvm uden krav om adgang til udearealer.
Økologisk griseproduktion udgør få procent af dansk griseproduktion. Salget af økologisk grisekød i detailhandlen udgør ca. 4,1 procent (2023) *.
Økologiske dilemmaer
- Hangrise kastreres få dage efter fødslen for at undgå ’ornelugt' i kødet. Det foregår under smertelindring, men økologernes ønske er at kunne undgå indgrebet. Forskellige alternative metoder er testet, men endnu er der ikke fundet en optimal løsning, der effektivt forhindrer den dårlige lugt og smag.
- Det er tilladt at sætte en ring i trynen på økologiske søer. Ringen gør, at soen er mindre tilbøjelig til at rode i jorden og ødelægge græsset, som yder en vigtig beskyttelse mod udvaskning af næringsstoffer fra dyrenes gødning. Græs er også en vigtig del af søernes daglige foder, der kan medvirke til at reducere smågrisedødeligheden.
- Økologiske grise fødes og lever de første måneder med soen i det fri. Det indebærer nogle naturlige risici, som fx at soen lægger sig på nogle af smågrisene, ligesom både ræve og rovfugle udgør en trussel.
*Kauza Shopperdata
Læs også
Økologi og biodiversitet
Formålet med økologisk landbrug er at producere fødevarer med minimal belastning af miljø, klima og natur.
De fire økologiske principper
Økologisk Landsforening tilslutter sig de fire økologiske grundprincipper, som er udarbejdet globalt og danner rammen for økologiens værdigrundlag.
Det røde Ø og EU's økologimærke
Det røde Ø og EU's økologimærke er forbrugerens garanti for ansvarlig økologisk produktion.
Det Økologiske Spisemærke
Det Økologiske Spisemærke er en gratis statskontrolleret mærkningsordning for fx institutioner, plejehjem, kantiner, skoler, restauranter og caféer.
Økologisk dyrevelfærd
Et vigtigt mål for økologisk husdyrhold er at give dyrene vilkår, der passer til deres adfærdsmæssige behov.
Forbrug og areal
Danskerne har rekord i økologisk forbrug, mens vores økologiske landbrugsareal reduceres.
Genmodificering (GMO)
I økologien er der forbud mod genetisk modificerede organismer (GMO).
Økologi og gødning
Økologiske landmænd må ikke bruge kunstgødning, som næringsstof til deres afgrøder.
Økologi og recirkulering
Økologisk jordbrugsproduktion indebærer at arbejde i lukkede kredsløb, at minimere ressourceforbruget og genbruge så vidt, det er muligt.
Økologi og regenerativt landbrug
I landbrugsmæssig sammenhæng er det regenerative lig med en genopbygning af de dyrkede økosystemer, med fokus på den frugtbare og sunde jord.
Rent grundvand
Myndighederne finder hvert år rester af pesticidstoffer i grundvandet.
Økologi og sundhed
Når du vælger økologi, sparer du dig selv for kemiske stoffer.
Tilsætningsstoffer og E-numre
Et vigtigt princip i økologien er at producere rene fødevarer med naturlig holdbarhed, kvalitet og farve.
Det Økologiske Danmarkskort
Her kan du følge med i udviklingen af økologien i din kommune