Økologi og klima

Politisk støtte til økologisk grøn omstilling.

Nærbillede af en rødkløverblomst på en baggrund af grønt græs

Økologi udpeges af politikerne til at være et vigtigt redskab til en grøn omstilling af landbruget, som dermed skal sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion.

Regeringens mål er en fordobling af det økologiske landbrugsareal i 2030, hvilket betyder, at 21 pct. af landbrugsarealet skal være økologisk.

Ser man på den samlede miljøbelastning, har økologien en klar fordel på fx ressourceforbrug, biodiversitet, drikkevand, havmiljø og dyrevelfærd.

Ser man isoleret på CO2e, udleder den økologiske produktion mindre, hvis det opgøres pr. hektar (arealenhed), mens økologisk og konventionel produktion har samme belastning, hvis man måler belastningen pr. kg. produkt.

Økologiens bidrag til et mere klimavenligt landbrug

  • Anvender ikke hjælpestoffer som kunstgødning og syntetiske pesticider, der kræver fossile brændstoffer at producere
  • Sparer drikke- og grundvand for rester af syntetiske pesticider
  • Har færre husdyr pr. hektar og arbejder med balancen mellem planteproduktion og husdyrproduktion, større selvforsyning og mindre transport af foder
  • Har flere græsmarker, træer og naturhegn, som samler CO2 fra atmosfæren og lagrer kulstoffet (C) i jorden
  • Har en lavere ammoniakfordampning og dermed mindre påvirkning af områderne omkring de dyrkede arealer
  • Har en lavere forsuring af jorden, hvilket skaber bedre vilkår for jordens mikroliv
  • Køkkener og kantiner, der omlægger til økologi, gør kosten mere plantebaseret og mindsker madspild
  • Økologiske forbrugere spiser generelt mere grønt og mindre kød.

Læs mere om de undersøgelser, som ligger bag (ny side åbner i links):

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0959652618339805

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0195925523001531?via%3Dihub

Læs også