Viden
En nyt dansk bæredygtigt eventyr
Bruger vi i større udstrækning danskproducerede, økologiske planteproteiner, kan vi sænke vores belastning af klimaet og åbne porten til en ny gastronomisk verden. Her kan vi udvikle, eksperimentere og lege med alt det, som bælgfrugterne kan, og vi kan være med til skrive et nyt måltidseventyr.
I "Danske økologiske proteiner - fra mark til mund" får du baggrundsviden om sorter, dyrkning og historien bag de danske planteproteiner. I "Bælgfrugternes magiske verden" får du et inspirationsmagasin med masser af viden om ærter, bønner og linser. Kort sagt; du bliver meget klogere på, hvorfor og hvordan danske planteproteiner kan bidrage til mere bæredygtighed og nysgerrighed på fremtidens måltid.
Find økologisk frugt og grønt i dit lokalområde
Frugt og grønt er den økologiske fødevarekategori, der importeres mest af i Danmark, selvom det bugner med gode, grønne råvarer i vores egen økologiske baghave. Herunder får du mere information om de økologiske afgrøder, du kan få i Danmark og hjælp til at finde producenter og aftagere og i foodservice.
I denne folder finder du en oversigt over udvalgte økologiske sorter inden for frugt og bær, bælgfrugter, korn og grøntsager. Se, hvornår de er i sæson og få overblik over nogle af producenterne.
Folderen er et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer.
Øko-producenter nær dig
På dette kort finder du alle lokale økologiske producenter. Klik på ikonet i øverste venstre hjørne, og markér den eller de grønne kategorier, som du ønsker at finde en producent på. Kortet vil løbende blive opdateret.
Øko-aftagere nær dig
Vil du gerne have et overblik over, hvilke aftagere der findes nær dig? Så klik på ikonet i øverste venstre hjørne, og markér den eller de grønne kategorier, som du ønsker at finde en aftager på. Kortet vil løbende blive opdateret.
Kontakt
Torben Blok
Markedschef, Foodservice
Jeg har ansvaret for og arbejder med foreningens indsatser over for Foodservice på hjemmemarkedet. I dette arbejde varetager jeg fastholdelse og udvikling af økologien i private og offentlige køkkener, grossister, virksomheder og andre organisationer. Jeg arbejder med at udvikle økologien gennem Det økologiske Spisemærke, deltagelse i netværk, partnerskaber, messer, konferencer, analyser og efteruddannelse af branchefolk. En del af min opgave er også at udvikle økologien sammen med foreningens virksomhed- og køkkenmedlemmer. Målet er mere og bedre økologi for alle.