God dyrevelfærd er også klimaoptimering
Arbejdet for at øge malkekøernes levealder vil ofte også reducere bedriftens klimaaftryk, fordi færre dyr og mindre uproduktiv tid mindsker udledningen af metan fra køernes fordøjelse og gødning.
Virkning
Målrettede indsatser ift. til dyrevelfærden på bedriften kan samtidig have positiv effekt på bedriftens samlede udledning. Alle indsatser, der øger dyrenes sundhed og effektivitet samt evt. reducerer det samlede antal dyr på bedriften, vil reducere udledning af drivhusgasser pr produceret enhed, især metan fra fordøjelsen og metan og lattergas fra gødningen. På den måde vinder både dyrene og klimaet, når landmanden igangsætter velfærdsindsatser.
I praksis
Ny Dyrvig ved Give har en besætning på ca. 140 årskøer bestående af krydsninger mellem Holstein, Jersey og RDM med en årlig ydelse på 9.900 kg EKM/årsko. Alle dyregrupper går i dybstrøelse, og køerne insemineres i gennemsnit ved dag 200-220 fra sidste kælvning. Den nuværende gennemsnitlige levealder er 5,8 år, og antal malkeår er 4,0 år (data fra 2020). Landsgennemsnittet er på 3 år. Ny Dyrvig har fået beregnet reduktionspotentialet af udvalgte indsatser på bedriften. Resultatet af dette ses nedenfor i tabellen. Hvis Ny Dyrvig øger andelen af kønssorteret sød og krydsning med kødkvæg producerer de en større mængde kød ved samme udledning. Hermed vil udledningen fordelt pr. kg kød blive lavere. Samtidig vil en yderligere forlængelse af laktationen på Ny Dyrvig have et reduktionspotentiale på 25,5 ton CO2æk/år da der er behov for færre dyr i stalden.
Tiltag, der har potentiale for at øge køernes holdbarhed på Ny Dyrvig og deres effekt på udledningen af drivhusgasser. Der vil ofte være en klimagevinst ved at forlænge malkekøernes holdbarhed.
Strategi for øget holdbarhed:
- Øg andelen af KSS og kødkvægskrydsninger
- Estimeret virkning på holdbarhed: ↑ kød pr. slagtet ungdyr
- Reduktion af CO2-udledning: 3.540 ekstra kg kød ved samme udledning
- Forlænget laktation (+30 dage)
- Estimeret virkning på holdbarhed: ↓ årsopdræt og ↓ færre kælvningsrelaterede sygdomme
- Reduktion af CO2-udledning: Reduktion af total udledning fra fordøjelse og gødning 25,5 ton CO2/år
Fakta
Drøvtyggere producerer metan i vommen, når foderet omsættes. Foderomsætningen hos drøvtyggere sker ved fermentering af grovfoderets fibre, bl.a. med hjælp fra metan-producerende bakterier. Disse er derfor afgørende for en optimal vom-funktion hos drøvtyggerne. En malkeko taber ca. seks procent af energien fra foderet i form af metan, som bøvses op fra vommen. Optimal fodereffektivitet og sundhed hos køerne giver det lavest mulige energitab.
Alle tiltag, der reducerer udledningen af metan, vil være positive for bedriftens klimaaftryk. Det gælder også strategier, der mindsker antallet af dage uden mælkeproduktion. Med øget levealder og dermed en lavere udskiftningsprocent følger, at besætningens andel af ungdyr, dvs. uproduktive dyr, bliver mindre. På samme måde er forlænget laktation med til at mindske andelen af golddage målt i koens levetid.
Kom i gang
Få udarbejdet en klimahandlingsrapport, der beregner reduktionspotentialet af forskellige indsatser. Kontakt din kvægrådgiver og få lagt en bevidst strategi for bedriftens indsatsområder ift. at øge velfærden.
Længe leve den økologiske malkeko
Teksten er et uddrag af et inspirationskatalog udviklet i projektet Længe leve den økologiske malkeko. Projektets formål er at motivere til og klæde flere økologiske mælkeproducenter på til at arbejde helhedsorienteret på at øge levealder og livsydelse, så de på samme tid løfter bedriftens økonomiske resultat og leverer på centrale økologiske kvaliteter som klima og dyrevelfærd. Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden.
Læs mere om projektet Længe leve den økologiske malkeko.
