Naturlig adfærd

I økologisk husdyrhold lægges der vægt på naturlighed og omsorg. En stor del af omsorgen består i at give dyrene forhold, som tilgodeser deres naturlige behov, og at de mennesker, som har ansvaret for dyrene, holder godt øje med at de trives og griber ind, hvis der er brug for det.

Man kan lære meget af at studere kvægs adfærd under og efter kælvning under naturlige eller seminaturlige forhold og prøve at tilgodese deres behov i vores måde at holde kvæg på.

Kælvning

En ko vil søge væk fra flokken, når kælvningen er nært forestående, og hun vil opsøge et uforstyrret sted, hvor hun kan kælve, binde sig til sin kalv, og hvor kalven kan holde sig skjult under buske, træer eller i højt græs. Hvis det ikke findes, og ko og kalv befinder sig på et åbent græsareal, vil koen kælve tæt på flokken for at være beskyttet af den.

• Giv koen mulighed for at trække sig tilbage og kælve i fred
• Giv koen mulighed for at gemme sin kalv, men find den og tjek, at alt er i orden

Efter kælvning

Så snart kalven er født, kommer koen på benene og begynder at slikke den ren. Dette fremmer kalvens overlevelse, idet det forhindrer infektioner og tab af kropsvarme og stimulerer åndedræt og blodcirkulation. Den moderlige adfærd synes også at have en positiv virkning på køerne. Et højere oxytocin-niveau som følge af at tage sig af sin kalv og blive pattet kan medvirke til at løsne efterbyrden og trække børen hurtigere sammen. Adfærden styrker båndet mellem ko og kalv og stimulerer kalven til at være aktiv, komme på benene og patte.

• Lad ko og kalv få tid og ro, så koen kan slikke sin kalv

Råmælk

Kalven skal have alle immunstoffer gennem råmælken. Jo tidligere og jo mere, den får at drikke første gang, jo bedre. Koen opmuntrer kalven til at rejse sig og patte ved at slikke den og kalde eller brumme lavmælt. På den måde lærer kalv og ko at genkende hinanden på lyden.

Det er godt for kalven at få moderkoens råmælk i de første tre-fire dage. Den får flere hyppige og mindre måltider af mælk med den rette temperatur, og den indtager det ved en sutte-synke-bevægelse, som er anatomisk og fysiologisk naturlig for den. Samtidig stimulerer malkningen udskillelse af oxytocin hos koen og derved mælkeproduktionen.

• Vær sikker på, at kalven rent faktisk patter. Det er ikke nok at se, at den søger aktivt og har fundet yveret
• Vær sikker på, at kalven får tilstrækkeligt råmælk lige efter, den er født. Se og mærk på udfyldningsgraden af bugen og koens yver.
• Hvis kalven har svært ved at patte: hjælp den, mens den endnu har energi til det.
• Sørg for, at der ikke er andre kalve, der kan stjæle mælken, eller at den nyfødte kalv kommer til at drikke hos en anden ko.
• Kend kvaliteten af råmælken; suppler med mælk fra råmælksbank, når den ikke er god nok.

Tilknytning

Kalven er afhængig af sin mor, når de kommer tilbage til flokken, og hun vil beskytte sin kalv. Derfor er det vigtigt for dem begge, at de knytter et stærkt bånd, så kalven får omsorg og mælk. Allerede i de første minutter efter kælvningen dannes og styrkes dette bånd. En kalv kender koens kalden efter cirka fem dage, og efter cirka otte dage kender de koen visuelt. De første døgn er det koen, som føler sig stærkt knyttet til sin kalv og opsøger den mange gange i døgnet. Siden er det kalven, som opsøger koen, ofte synkront med andre kalve i flokken, som den knytter sig stadig mere til.

• Giv ko og kalv tid og ro til at danne bånd ('bonde'), inden de lukkes sammen med flokken

Kalvens første dage

Kalvens overlevelse i naturen de første dage afhænger af, at den kan ligge stille og være stille. Den gemmer sig et sted, hvor den kan være i sikkerhed, og hvor koen kan opsøge den. Kalven vil stort set kun kalde, hvis den bliver adskilt fra sin mor i længere tid eller oplever at være i fare. I naturen vil koen tage sin kalv med tilbage til flokken efter et stykke tid – fra nogle dage til 1½-2 uger, afhængigt af race og omstændigheder. Koen vil beskytte sin kalv og være mere aggressiv over for de andre køer, især hvis hun opfatter, at kalven er truet. Hendes tilstedeværelse spiller en vigtig rolle for kalvens positive sociale interaktioner i mødet med andre dyr og gør den tryg, så dens stressniveau er lavt.

• Koen beskytter sin kalv, så det er vigtigt, hun er sammen med den. Hvis kalven får adgang til stalden, er det vigtigt, at koen kan følge den. Det gør kalven tryg, så den tør opdage omgivelserne og vove sig ud og blande sig i flokken

Diegivning

Ko og kalv kender hinanden på lugten, og snuseadfærd er den hyppigst udførte sociale adfærd de første tre måneder. Hvis koen og kalven er ’bonded’ godt, står kalven omvendt parallelt med koen, når den patter, og koen vil snuse til hale-området og på den måde sikre, at det er hendes egen kalv, som patter. En kalv vil efter nogle uger typisk drikke 10-15 liter om dagen.

• Hold øje med, at kalven får mælk og drikker tilstrækkeligt hos koen
• Læg mærke til, om kalven står parallelt når den patter. Det er tegn på tryghed og bonding

Socialisering og flokadfærd

Kvæg er sociale dyr, som lever deres liv i flok. Kalvenes tidlige sociale liv fremmer evner, som de har brug for for at kunne fungere normalt som flokdyr. Under naturlige forhold, hvor køer og kalve går sammen, danner kalvene flokke, mens de voksne dyr græsser. Størrelsen af disse flokke varierer med tidspunkt på dagen og kalvenes alder. Der er sjældent mere end halvanden uges aldersforskel inden for en gruppe. Kalvene foretrækker klart nogle kalve frem for andre og kan danne stærke vedvarende bånd til bestemte kammerater. Social adfærd mellem kalvene begynder, når de optages i flokken, men stiger markant omkring tre ugers alderen. Social hudplejeadfærd - kalvene slikker hinanden - ses mellem jævnaldrende kalve, fra de er omkring en måned gamle. Det er et et tegn på, at der er opstået et socialt bånd.

• Sæt kalve sammen efter alder og i stabile grupper
• Giv plads og forhold, så de kan udvikle deres sociale kompetencer

Leg

Leg forbedrer kalvenes fysiske og sociale færdigheder og er en del af deres normale udvikling. Lege kan starte spontant og slutte lige så brat. Det kan være kalve, der løber omkring i grupper eller hver for sig og eventuelt ledsaget af lyde, kalden eller lege-signaler. Bevægelegen udvikles allerede i løbet af den første uge og dernæst den sociale leg. Bevægeleg topper før social leg. Legekampe finder sted første gang allerede i løbet af anden leveuge. Kalve kan skubbe til hinanden, og leg kan stimulere til leg. Legeadfærd kan involvere voksne dyr, herunder koen. Forekomst eller fravær af legeadfærd er tegn på kalvens fysiske og psykiske trivsel. De leger, når de trives, og når de har plads nok.

• Giv kalvene plads og læg mærke til om de leger, for det er et tegn på trivsel og overskud

Hvile

Tilstrækkelig hvile og søvn er vigtig for sundhed og velvære, og kalve hviler op til 20 timer i døgnet. Spædekalve sover i mere end halvdelen af hviletiden, mens en tre måneder gammel kalv sover omkring en fjerdedel af sin hviletid og altid i korte perioder på fem til ti minutter. Både køer og kalve sover i mange, korte perioder. Generelt hviler kalve mere med benene udstrakt om natten og mere på brystet i løbet af dagen. Liggeadfærd er også en form for varmeregulering, idet kalven bedre kan holde varmen, når den ligger, end når den står. Spædekalve hviler typisk i en sammenkrøllet kropsstilling for at spare energi.

• Kalve har behov for hvile og ro – sørg for at der altid er et tørt sted til dem, hvor der er ro til at hvile

Fast føde

Mælken ledes direkte til løben, når kalven patter. Drøvtyggerfunktionen begynder gradvist at udvikle sig, når kalven begynder at optage fast føde. Under naturlige forhold vil en kalv begynde at æde små mængder af fast føde i første til anden leveuge, fordi den bliver stimuleret af koen og flokken, når de æder og græsser, og den kan lære, hvad der er godt at æde. Vommen vil først være fuldt fungerende fra cirka otte ugers-alderen. Græsning giver kalven gode muligheder for naturlig ædeadfærd.

• Indret stalden, så kalven kan lære at æde sammen med koen. Det ruster den til tiden efter fravænning

Fravænning

Kalve fravænnes naturligt og gradvist, når de er 7-14 måneder, og kviekalve typisk før tyrekalve. Gennem laktationen falder både mælkeproduktion og mælkekvalitet, så kalvens gevinst ved at patte bliver gradvis mindre samtidig med, at den optager mere og mere foder. Koen fravænner også aktivt sin kalv ved at begynde at nægte kalven mulighed for at patte og udvise en grad af aggressiv adfærd, når den forsøger. Hvornår dette sker afhænger af, om det rent udviklingsmæssigt er mest optimalt for koen at fortsætte med at understøtte kalven, eller om hun vil fokusere på sig selv og det kommende afkom. Jo mere uafhængig, kalven er på et tidligt tidspunkt, des tidligere vil koen begynde at fravænne den.

• Giv kalv og ko mest mulig tid sammen og giv kalven en lang mælkefodringsperiode
• Sørg for trinvise og gradvise overgange i forbindelse med fravænning og alle forandringer, der sker for kalven herefter

Separation og tiden efter

Under naturlige forhold vil det stærke forhold mellem koen og kalven forsætte en tid efter fravænning i form af social hudpleje og jævnlig kontakt. Kalve er nysgerrige og bruger en stor del af døgnet på undersøgende adfærd med alle sanser. I malkekvægsbesætninger vil kalve og køer ofte blive separeret under eller efter fravænning fra mælken. Det er derfor godt for kalve i alle aldre også efter fravænning - at være i omgivelser, hvor der er meget at undersøge, og hvor de får mange oplevelser både hen over døgnet og på forskellige tider af året.

• Giv spændende og varierede omgivelser til køer og kalve – også efter fravænning