Dyrkning af kvalitetskartofler
Arealet med økologiske spisekartofler er 1700 hektar og udgør dermed 22 pct. af det samlede areal med spisekartofler (2019).
Salget af økologiske kartofler på hjemmemarkedet er steget konstant siden 2013, og estimaterne tyder på, at væksten fortsætter. Kartoflens position er sikker, når målgruppen er de ældre generationer, men skal kartoflen beholde sin plads på tallerkenen, kræver det en nytænkning af kartoflens gastronomiske muligheder og større eksponering af den danske økologiske spisekartoffel.
Afsætning og gode priser forudsætter høj kvalitet og god smag.
Når man dyrker økologiske spisekartofler, er det vigtigt, at kartoflerne vokser hurtigt, da væksten ofte standser i slutningen af juli på grund af skimmelangreb. Brug af tidlige sorter bidrager til at fuldende væksten, inden skimmelangreb visner toppen ned.
Fra 2020-2021 vil en større del af læggekartoflerne være økologiske, idet reglerne er strammet op, og der fremover vil være begrænsede muligheder for at søge dispensation til brug af ikke-økologisk læggemateriale.
Dyrkningsvejledning
Topkvalitet i økologiske spisekartofler, Økologisk Landsforening 2018