Æg- og fjerkræudvalget

Æg- og fjerkræudvalget varertager medlemmernes interesse inden for økologisk fjerkræproduktion

En fritgående brun økologisk høne går på et plankeværk.

Æg og Fjerkræudvalget er sammensat af økologiske fjerkræproducenter og op til 1 relevant faglighed fra andre medlemsgrupper.

Udvalget mødes 5 gange årligt, hvor et af møderne er åbent for alle interesserede.

Udvalget har til opgave at varetage medlemmernes interesser inden for økologisk fjerkræproduktion, herunder at:

  • Arbejde med og have fokus på produktionsforhold og produkter inden for æg og fjerkræ.
  • Agere sparringspartner for foreningens faglige og politiske arbejde.
  • Være opmærksom på mulige afsætningsforhold/afsætningsaktiviteter.
  • Opsamle og dele viden og erfaringer.
  • Arbejde aktivt med aktiviteter, som kan fastholde og øge medlemsgrundlaget.
  • Varetage medlemsinteresser via faglige- og fagpolitiske opgaver inden for en 1-10 års horisont.
  • Arbejde med mindst et indsatsområde pr. år, hvilket fremgår af kommissoriet.
  • Udpege en repræsentant til repræsentantskabet.

For arbejdsåret 2025-2026 er følgende primære indsatsområder, omdrejningspunkt for udvalgets arbejde:

  • Udvalget vil primært arbejde for styrke sammenhængen mellem regelsættet, danske fortolkninger af EU-lovgivning og samarbejdet i kontrolsituationer.
  • Udvalget vil arbejde for nedlæggelse af kølekravet på æg.
  • Udvalget vil løbende arbejde for optimale vilkår for æg- og fjerkræproducenter – også med fokus på små producenter.
  • Udvalget vil have fokus på økologiske forældredyr til slagtefjerkræ og mulighederne for at drive en produktion heraf i Danmark.
  • Udvalget vil være aktivt i arbejdet med at hverve økologiske fjerkræproducenter som medlem af Økologisk Landsforening. Særligt har udvalget fokus på nye producenter, herunder også producenter med mobil produktion.
  • Udvalget har fokus på kommunikationen af vigtigheden af velfærd i hønsestalden.
  • Udvalget vil tage debatten om staldpligt i forbindelse med fugleinfluenza og undersøge, om vi kan sikre lempeligere forhold uden at gå på kompromis med sundheden.
  • Udvalget vil gerne initiere et tættere samarbejde mellem økologiske producenter, pakkerier og slagterier.
  • Udvalget vil arbejde for B-prøver i Salmonellareglerne.
  • Udvalget vil understøtte forskellige tiltag til at undgå brystbensfrakturer.
  • Udvalget vil have opmærksomhed på debatten om miljø/ophobning af næringsstoffer i udearealet.
  • Udvalget vil aktiv bidrage til at dokumentere (beregne) klimabelastning på fjerkræejendomme.
  • Udvalget vil fortsætte debatten om foderreglerne for hjemmeblandere, herunder muligheder for egenproduktion af foder og mulighed for afprøvning af alternative foderkilder, f.eks. fermenteret foder og alternative proteinkilder.

Udvalget hører altid gerne fra dig hvis du har spørgsmål til dem eller viden om noget der kan gavne deres arbejde. Udvalget som helhed kan kontaktes på aegogfjerkrae@okologi.dk

Udvalgsmedlemmer

Forperson, Æg- og fjerkræudvalget

Lars Bredahl

Næstforperson, Æg- og fjerkræudvalget

Hans Klemmensen

Medlem, Æg- og fjerkræudvalget

Christian Steen Mortensen

Medlem, Æg- og fjerkræudvalget

Hardy Eskildsen

Medlem, Æg- og fjerkræudvalget

Jens Otto Rasmussen

Medlem, Æg- og fjerkræudvalget

Peter Ritter

Suppleant, Æg- og fjerkræudvalget

Torben Bredahl

Måske du også kunne være interesseret i...