Foodservice

Økologisk Landsforening Bælgfrugter 30112021 Foto Molly Grønberg 14

Salg af økologiske fødevarer til restauranter, kantiner, hoteller og cafeer er i fortsat udvikling. Det er nemlig i det professionelle segment, at der er grobund for at udbrede økologien og dens positive effekter på et mere bæredygtigt køkken; fx at minimere madspild og skabe grønnere måltider. Noget som mange professionelle køkkener får mere og mere fokus på i disse år.

Økologisk Landsforening har et team, der dedikerer deres tid til arbejdet med at udvikle økologien i de professionelle køkkener. Du kan kontakte dem direkte her.

Klimaeffekt af det økologiske spisemærke

Omlægning til økologi i offentlige køkkener kan bidrage til at sænke klimabelastningen, viser et casestudie fra DTU Fødevareinstituttet. I rapporten ”Klimaeffekt i professionelle køkkener ved økologiomlægning” kan du læse mere om, hvordan fire cases har arbejdet med Det Økologiske Spisemærke med fokus på klima og bæredygtighed.

Læs Klimaeffekt i professionelle køkkener ved økologiomlægning - 4 cases

Markedsrapport 2024 - Foodservice

Økologisk Landsforening arbejder hver dag for at udbrede mere og bedre økologi, og foodservicebranchen spiller en afgørende rolle i denne forandring. Denne markedsrapport giver dig et indblik i, hvad der rører sig indenfor netop økologien i foodservicebranchen.

Få en status på salget af økologiske fødevarer i foodservicebranchen, bliv klogere på hvordan økologi kan styrke dit ESG-regnskab, få et indblik i den økologiske fremtid og meget mere.

Luk (Esc)