Ulandsudvalget

Ulandsudvalget arbejder for at varetage foreningens interesser inden for feltet økologi og rettighedsbaseret udvikling

En klase økologiske bananer hænger på en bananplante.

Ulandsudvalget arbejder for at varetage foreningens interesser inden for feltet økologi og rettighedsbaseret udvikling. Fagudvalgets overordnede rolle er inden for fagområdet at eksekvere på den af bestyrelsen fastlagte strategi, og når det er relevant bidrage med input til Økologisk Landsforenings bestyrelsesdagsorden og strategiproces. Fagudvalget har talsmandsfunktion på fagområdet og varetager aftalte repræsentationer på foreningens vegne inden for fagområdet

Fagudvalget har følgende roller:

  • Politisk påvirkning: Arbejde for at økologi bliver en integreret del af dansk udviklingspolitik. Medvirke til at kvalificere foreningens strategi for udviklingsområdet, blandt andet gennem arbejdet i repræsentantskab, gennem dialog med forperson og politisk ansvarlig

  • Fortalerarbejde: Udbredelse af FFLG-metoden og økologi i en udviklingskontekst til relevante interne og eksterne aktører.

  • Kvalificere ESFROMA programmet: Medvirke til at kvalificere ESFROMA programmets strategiske udvikling og implementering. Udvalget kan udpege 3 medlemmer til at bidrage til programmet gennem Management Team sammen med programleder og programchef. Management team mødes 2 gange årligt. Udvalget arrangerer og deltager i én tematisk workshop med partnere i syd om programrelevant tema: det kan være FFLG-akademiet, fundraising, gender balance, skovlandbrug mm. 

  • Projektudvikling: Bidrage til at formulere forslag til og være i dialog om projektideer (fra Ulandsnetværk, fagudvalg, sekretariat, eksterne aktører), som foreningen kan sikre udførelsen af i overensstemmelse med den besluttede strategi

  • Gennemføre aktiviteter, som kan fastholde og øge medlemsgrundlaget i foreningen: Gennemføre arrangementer om FFLG-metoden og økologi i en udviklingskontekst.

  • Etablering og vedligehold af netværk: Udbygge og vedligeholde kontakt til andre netværk i Danmark, der arbejder med udviklingsarbejde. Opbygge netværk med udvalgte søsterorganisationer i udviklingslande med henblik på at udbrede FFLG metoden. Søge indflydelse i danske udviklingsorganisationer for at motivere til højere grad af økologi i deres projekter mv. Udbygge og vedligeholde foreningens eget Ulandsnetværk. I relevant omfang være tovholder på undergrupper i regi af ulandsnetværket til at understøtte fortalerarbejdet i en dansk kontekst.

Udvalgsmedlemmer

Forperson, Ulandsudvalget

Kristina G. Due

Næstforperson, Ulandsudvalget

Jesper Saxgren

Medlem, Ulandsudvalget

Birte Brorson

Medlem, Ulandsudvalget

Laila Venø Bendsen

Medlem, Ulandsudvalget

Palle Christensen

Suppleant, Ulandsudvalget

Aage Dissing

Måske du også kunne være interesseret i...