I denne udgave af Økologisk Indsigt sætter vi fokus på grisen. Selvom dansk griseproduktion har været udskældt de senere år, har vi i den økologiske bevægelse faktisk rigtig meget godt at sige om den.
Dansk økologisk gris er gris i verdensklasse, og vi har i Danmark ikke bare mange økologiske produktionsgrise, men også en meget stor viden om netop griseavl.
Derfor vil vi gerne sætte fokus på alt dét, som grisen kan. Grisen går på enestående vis hånd i hånd med den grønne agenda – og med de grønne måltider, vi i Økologisk Landsforening arbejder for. Her kan særligt storkøkkener gennem de daglige måltider gøre en massiv forskel for dyrevelfærd og grøn madlavning – og ikke mindst kvaliteten af de råvarer, vi serverer for hinanden.
Uddrag fra forordet af Torben Blok. Læs mere i Økolologisk Indsigt - Tæt på det gode griseliv
Torben Blok, Markedschef i Foodservice, Økologisk Landsforening
Økologiske grise og konventionelle grise - hvad er forskellen?
Forskellen mellem den økologiske og den konventionelle svineproduktion er stor, fordi:
Grisene tilpasser sig det konventionelle landbrug og det økologiske landbrug tilpasser sig grisene
I begge produktioner betegnes grisene som henholdsvis pattegrise, smågrise og slagtegrise.
Betegnelser, der baserer sig på alder og vægt. Forskellen mellem produktionerne er dog alligevel tydelig – både når det kommer til pattegrisens første levedøgn, soen, der farer (føder), den efterfølgende dieperiode og grisens generelle staldliv, hvor adgangen til udearealer og grovfoder ikke er en selvfølgelighed.
Nose to tail – udnyttelse af hele grisen
I Region Hovedstaden arbejder man strategisk med at få hele grisen i spil – ikke nødvendigvis i ét køkken, men på tværs af hele regionen.
Nogle af vores køkkener i regionen kan håndtere hele grise, for det har de bygget deres køkkener og menuer op omkring. Men det er der også køkkener, der ikke kan,” fortæller Jens Ginnerup, der er Analyse- og bæredygtighedsleder af Ernæringsenheden på Herlev Hospital.
Nogle køkkener får altså hele dyr, mens andre aftager udskæringer. Samlet set sikrer det, at også de mindre efterspurgte dele af dyret bliver brugt – og det er netop her, en stor del af det bæredygtige potentiale ligger.
Jens Ginnerup, analyse- og bæredygtighedsleder af ernæringsenheden på Herlev Hospital
Mød også:
Marianne og Bertel Hestbjerg, Hestbjerg Økologi
”Hvis du bliver genfødt som gris, så skal du ønske at komme hen til os.” – Marianne og Bertel Hestbjerg fortæller om deres ambition om at skabe det bedst mulige griseliv inden for økonomisk bæredygtige rammer.
Rikke Grønning, Grønning & Kjærgaard. Står bag det økologiske madsted Good Food To Go i Klitmøller og er tidligere chefkonsulent hos Økologisk Landsforening
”I virkeligheden er kød jo den største luksus, vi har. Det skal tilbage til de ’gamle dage’, hvor det bliver sat lidt op på en piedestal og behandles rigtig lækkert.” – Rikke Grønning om, hvorfor vi skal have et andet forhold til kød og spise mindre, men bedre kød – uden løftede pegefingre.
Anne-Sophie Lahme Kontaktdirektør, Lahme Kommunikation
”… lige nu sker der en forandring i vores kollektive syn på grisen, og måske også hvad vi kan kalde en form for selvransagelse. Og den handler ikke blot om gris – den udspringer af et decideret paradigmeskifte i vores kollektive selvforståelse.” – Anne-Sophie Lahme om grisens status anno 2026.
Andre udgaver af Økologisk Indsigt
Økologisk indsigt
Korn fra mark til gryde
Denne udgave af Økologisk Indsigt gået i korn. Fra marken til melet på møllen og ud i køkkenet, hvor vi bager, regerer og serverer.
Økologisk Indsigt
Arketyper – nye indsigter og muligheder
Anne-Sophie Lahme fra Lahme kommunikation giver sit bud på, hvordan vi hjælper forbrugeren til at vælge mere økologi med afsæt i fem forskellige arketyper
Økologisk Indsigt
Dagligvarehandlen Q1 2026
Økologisk Indsigt samler viden om marked, kategorier, kæder og forbrugere – og Kirsten Poulsen, First Move peger på, hvad der driver økologiens næste udvikling