Økomaddag: Sønderstrand Vin
Sønderstrand Vin inviterer i samarbejde med kok Bastian Ganjavi og Verdens Mindste Kulturhus til Økomaddag den 26. juni på Nørrebro.
Arrangementsinfo
Tid
Fredag d. 26. juni Nærmere tidspunkt kommer
Lokation
Verdens Mindste Kulturhus, Mimersgade 62, 2200 København
Arrangør
Økologisk Landsforening, Sønderstrand Vin og Verdens Mindste Kulturhus
Pris
Mere info følger
Program
Sønderstrand Vin inviterer i samarbejde med kok Bastian Ganjavi og Verdens Mindste Kulturhus til Økomaddag den 26. juni på Nørrebro.
Med afsæt i en fælles passion for danske, økologiske råvarer ønsker vi at skabe en aften, hvor mad og drikkevarer går op i en højere enhed. Med råvarer fra Godis Grønt og Mosegården Jordbrug - to sjællandske grøntsagsproducenter - sætter vi fokus på samspillet mellem økologiske råvarer på tallerkenen og i glasset.
Arrangementet afholdes som en åben fællesspisning, hvor deltagerne får mulighed for at møde producenterne bag og skåle med deres naboer som en markering af sommerferiens begyndelse. Aftenen byder på en uformel stemning med fællessang og et musikalsk indslag fra den danske artist Selma Judith.
For at styrke forbindelsen mellem producenter og deltagere vil der forud for middagen afholdes en talk om økologisk og regenerativt jordbrug med producenterne.
Maden tilberedes af Bastian Ganjavi, der har erfaring med at skabe menuer af sæsonens råvarer gennem sit arbejde på bl.a. Silberbauers Bistro og restaurant Dunes på Bornholm. Maden forberedes i det Nørrebro-lokale køkkenfællesskab Nabo og serveres på langborde. Menuen er pescetarisk og baseret på sæsonens økologiske råvarer.
Drikkevarerne er ligeledes danske og økologiske og kurateres af Sønderstrand Vin. I baren kan gæsterne bl.a. møde vinmager Anna Fink Joensen samt cidermager Tue Bach Petersen fra TBPCV. Her vil det være muligt at smage vin og cider på glas, købe drikkevarer og indgå i uformelle samtaler med producenterne.
Arrangementet er åbent for alle, og vi lægger vægt på at skabe en inkluderende ramme, hvor deltagerne ikke blot spiser sammen, men også får indsigt i råvarernes oprindelse og mulighed for dialog med både kok og producenter.
Vi arbejder med deltagerbetaling for at sikre delvis egenfinansiering og ser samtidig arrangementet som et pilotformat, der kan videreudvikles til en tilbagevendende og økonomisk bæredygtig model for Økomaddag – med potentiale for at blive udvidet i fremtiden.
Tilmelding åbner snarest
Flere Økomaddage
01.07.2026 - 4000 Roskilde
Økomaddag: Roskilde Festival
Kom til Økomaddag på Roskilde Festival i GROW Langkærhave
27.06.2026 - 4320 Lejre
Økomaddag: Godis Grønt og Lejre Landsbyer
Middag og oplæg: Smag på det økologiske Lejre
26.06.2026 - 2400 København NV
Økomaddag: Sønderstrand Vin
Sønderstrand Vin inviterer i samarbejde med kok Bastian Ganjavi og Verdens Mindste Kulturhus til Økomaddag den 26. juni på Nørrebro.
25.07.2026 - 4200 Slagelse
Økomaddag: Caféteket
Langbordsmiddag i Cafétekets hyggelige oase og tromme workshop - med drumcoach Jacob Egeskov
15.07.2026 - 9681 Ranum
Økomaddag: Livø Avlsgaard
Kom til langbordsmiddag på Livø
22.07.2026 - 8000 Århus C
Økomaddag: P. Clausens Fiskehandel
Langbordsmiddag med linemuslinger fra Limfjorden – fællesskab, smag og gode råvarer
30.08.2026 - 4780 Stege
Økomaddag: Hjelmhuset
Inspirerende eftermiddag med oplæg om grøntsagsopbevaring og fermentering samt smagsprøver, kager og brød lavet af lokale råvarer
10.10.2026 - 4780 Stege
Økomaddag: Hjelmhuset
Kom til høstfest ved hjelmhuset, med fællessang, et lækkert økologiske måltid og musik fra et lokalt band
02.09.2026 - 9000 Aalborg
Økomaddag: Aalborg Techcollege
Fra mark til menu – fællesskab om økologisk mad og grønne valg. Kom med når Aalborg Techcollege holder langbordsmiddag
01.09.2026 - 6600 Vejen
Økomaddag 2026 - Østerbyskolen Vejen
Vejenborgere og skolens brugere inviteres til en grøn fællesspisning, hvor vi åbner dørene til vores skole og viser vores flotte loma-køkken frem.
12.09.2026 - 5491 Blommenslyst
Økomaddag 2026 - Skovmærke ApS
Økomaddagen afholdes på landstedet Langkildehus og sætter naturen i centrum – både som frirum og forsyningskilde.
21.09.2026 - 6830 Nr. Nebel
Økomaddag 2026 - Toftegaard Økologi
Økomaddagen er et samarbejde mellem Toftegaard Økologi og Mel fra Forum – to vestjyske økologiske producenter.