Økomaddag: P. Clausens Fiskehandel

Langbordsmiddag med linemuslinger fra Limfjorden – fællesskab, smag og gode råvarer

Arrangementsinfo

Tid

Onsdag d. 22. juli 2026 kl. 17.00-19.00

Lokation

Udendørs foran P. Clausens Fiskehandel, Fiskerivej 4, 8000 Århus C

Arrangør

Økologisk Landsforening og P. Clausens Fiskehandel

Pris

Gratis - Kræver billet

Program

Vær med når Økologisk Landsforening og P. Clausens Fiskehandel inviterer til fællesspisning under åben himmel med ambitionen om at skabe Danmarks største langbordsmiddag.

Vi dækker op på parkeringspladsen med lange borde og bænke og byder alle tilmeldte gæster på en gratis portion klassiske moules marinières lavet på økologiske linemuslinger fra Limfjorden.

Inden middagen sætter vi fokus på, hvorfor danske linemuslinger er en af de mest bæredygtige råvarer, vi har.

Arrangementet er en fejring af fællesskabet, de lokale råvarer og den gode smag. Tag dine venner, familie eller naboer med, og nyd en hyggelig middag ved langbordene, mens musikken spiller fra højtalerne – måske suppleret af lokale live jazztoner.

Maden er gratis – medbring selv drikkevarer.

 Hent gratis billet her 

Flere Økomaddage